Du kan hurtigt købe dig fattigt i værktøj. Men selv om meget af det er utroligt smart i særlige situationer, er det oftest så sjældent, du får brug for det, at det smarte værktøj tit bare sår og samler støv og måske helt holde op med at virke. I stedet bør du gå efter at købe det mest anvendte værktøj i en god kvalitet og så låne eller leje specialværktøj i takt med, at du får brug for det.
De fleste mænd har det med værktøj, som kvinder har det med kjoler og håndtasker. Det er bare så meget smart værktøj, som skriger på at blive taget med hjem fra byggemarkedet eller bestilt hjem fra webshops som f.eks. husoghaveliv.dk.
Men meget af det smarte værktøj, du forelsker dig i, vil du oftest kun få brug for en gang – eller bare prøve, tænke det var smart og så sætte det væk, for aldrig at få brug for det igen. Det er derfor, at så mange hobbyværksteder har et hjørne, hvor alt det praktiske værktøj der er købt, fordi du måske en dag vil få brug for det, står og samler støv. Ja, måske ender det med slet ikke at virke, når du langt om længe får brug for det.
Hvad bør du som minimum have for håndværktøj
Det kan måske lyde skørt, at vi som netop sælger alt det smarte værktøj – endda til en god pris – skal fortælle dig, at du i stedet for at købe meget forskelligt værktøj, kun skal købe det værktøj, du bruger mest og så bruge sparepengene på at købe noget, der er af god kvalitet. Men omvendt giver det jo god mening, netop fordi vi netop sælger godt værktøj af god kvalitet til rigtig lave priser. Så hos os rækker pengene længere.
Til det meste gør-det-selv-arbejde kan du efter vores mening nøjes med disse stykker håndværktøj i værktøjskassen:
- Hammer – En god lægtehammer og eventuelt en lille mukkert rækker til de fleste slagopgaver i hjemmet
- Tænger – Et lille sortiment af tænger bør inkludere en bidetang, en spidstang og en tang til at afisolere elledninger med.
- Skruetrækkersæt – Et godt skruetrækkersæt med de mest gængse skruetyper som torx og stjerneskurer er et must. I dag er det sjældent, at der anvendes lige kærv. Men for en sikkerheds skyld er det godt at have en bred og en smal lige skruetrækker, hvis du f.eks. har ældre elinstallationer i hjemmet.
- Skruetvinger – et eller to par skruetvinger er ikke et absolut must. Men skal du lime noget eller har du brug for en tredje hånd, er skruetvinger altid praktiske. Køb dem sætvis i to størrelser, så der er noget at sætte i begge ender af det, du skal lime.
- Save – som minimum kan du klare dig med en fintandet fukssvans til at save i træ og en nedstryger til at save i metal med. Skal du save større projekter, kan en elektrisk rundsav være en god investering.
Hvad du som minimum bør have af el-værktøj
Udover rundsaven bør du som minimum have en elektrisk slagboremaskine i dit eldrevne arsenal af værktøj. Den kan både bore i træ, gips og på grund af slaget også i murværk. Eventuelt kan du supplere med en decideret skruemaskine til skrue- og mindre krævende boreopgaver. Selv om de fleste batteridrevne skruemaskiner også kan fås med slag, anbefaler vi en ledningsdrevet slagboremaskine. Så løber du ikke ind i kapacitetsproblemer.
Et god stiksav kan også være en god ide at anskaffe, hvis du tit skal skære i træplader. Er det ikke tilfældet, kan den sagtes undværes. Tilsvarende kan en slibemus eller et andet slibeværktøj være en god investering. Men kun hvis det er noget, du tit bruger, fordi du måske restaurerer møbler i din fritid eller tit bygger ting af træ.
Endelig kan en luftkompressor også være en god ide at anskaffe. Her kan du få en del forskelligt værktøj til, som kan bruges til både at bore, slibe og male med. Og så kan du jo altid lige tjekke lufttrykket i dækkene på bilen eller cyklen.
Har du disse stykker hånd- og e-lværktøj i dit værksted derhjemme, er du godt klædt på til de fleste gør-det-selv opgaver i hjemme. God fornøjelse!