3 simple trin til at slippe af med knirkende gulvbrædder

0
551
Endelig forår! Nu skal der plantes. Men hvilke planter kan du uden risiko plante allerede i maj måned? Se svaret her.

Er sommervejret blevet lidt for dansk, kan du bruge en feriedag eller regnfuld søndag på at finde og udbedre de knirkende gulvbrædder, der har irriteret jer et godt stykke tid. Det kræver bare en hammer, en dyknagle, et lille bræt og en god portion tålmodighed.

Knirk, knirk. Nej, hvor er det irriterende, når der er et gulvbræt eller to, der er begyndt at knirke. Især hvis du kommer sent hjem og vækker hele husstanden, fordi du får trådt på det famøse bræt. Eller hvis du eller andre i husstanden har det svært ved lyde.

Men heldigvis kan du ofte slippe af med knirkeriet, hvis du har lidt tid til overs og de fornødne redskaber ved hånden. Det du skal bruge er:

  • En hammer
  • En dyknagle
  • Et lille stykke bræt

Hammeren kan være en almindelig lægtehammer, en muggert eller en lille let sag. Brættet behøver ikke at være særligt stort og kan også godt være en lille stump lægte. Det skal bruges til at lægge oven på gulvbrædderne, når du skal slå på dem, så der ikke kommer slagmærker i gulvet.

1. Sådan finder du årsagen til knirkeriet

De fleste knirkelyde I et trægulv som består af brædder, der er sømmet på lægter oven på gulvet, opstår de steder, hvor brættet kan gnide mod et søm, et gennemgående vandrør eller hvis gulvbrædderne ligger så tæt, at de kan gnide mod hinanden.

Så når du skal finde de steder, hvor gulvet knirker, skal du holde øje med gulvbrædder, der bevæger sig. Så tag en tur hen over gulvet og prøv, om du kan lokalisere, hvor det helt præcist er, at gulvet knirker.

Når du har fundet stedet, kan du prøve at trykke på gulvbrædderne i området. Er det svært at finde, kan du eventuelt lægge dig på gulvet og iagttage brædderne, mens du får en anden i husstanden til at gå hen over området. Kan du se en bevægelse i brædderne, har du fundet stedet.

2. Slå brættet ned

Skyldes knirkeriet, at brættet har hævet sig op fra den lægte eller strø, som den ligger på, kan du prøve at slå det ned igen. Læg det lille bræt hen over det sted, hvor du vil slå og slå så på det med hammeren.

3. Slå sømmene ned

Falder brættet ned på plads, skal du nu tjekke de nærmeste søm i brættet. For kan brættet give sig omkring sømmet, er du nødt til at bruge dyknaglen til at slå sømmet længere ned.

Sæt spidsen af dyknaglen på sømmet og slå på hovedet af naglen, så den slår sømmet længere ned. Tjek om det fjernede knirkelyden og slå eventuelt igen.

Kommer sømmet faretruende langt ned, kan du eventuelt vælge at slå et nyt søm i brættet lige i nærheden af det søm, du har fået slået langt ned i brættet. Det ser måske ikke så pænt ud lige her og nu, men efter et stykke tid, er der ingen der bemærker det – og får det knirkeriet til at forsvinde, kan du nok leve med den lille kosmetiske detalje.

 

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her