Snart skal vi fejre den sidste aften i det gamle år og tage hul på et helt nyt og jomfrueligt nytår. Det skal fejres og kræver derfor ofte nogle ekstra forberedelser – og efterfølgende oprydning. Vi har samlet 3 tips til din nytårsaften og dagen derpå, som gør det nemmere at komme igennem nytåret.
Efter julens gaveræs kommer nytåret med alt sin løssluppenhed, fyrværkeri og festivitas. I de fleste hjem er det årets festligste aften og der gøres oftest ekstra meget ud af både mad og oppyntning. Her får du 3 tips, der giver dig en spændende og mere let nytårsmiddag, sikrer dine udhuse og gør oprydningen lettere dagen efter.
Står nytårsmenuen på fisk
I mange år var nytårstorsken en fast tradition i mange danske hjem. I dag er det oftest lette stegeretter, der står i skarp kontrast til julens fede og tunge kødretter.
Vil du dog stadig holde fisketraditionen i hævd, er det dog nok næppe torsk, du skal servere. Køb i stedet en lækker havørred. Den er billigere end både torsk og laks, men minder meget om netop laks i kødets struktur og farve. Ørred smager himmelsk helstegt. Server den f.eks. direkte på bordet i en fiskepande. Den kan både bruges på et moderne induktionskomfur eller i ovnen.
Som tilbehør kan du tilberede nogle fintskårne grøntsager i en wokpande. Det ligger let og giver en god mæthed. Samtidig er det meget kalorielet og fiberrigt – hvis du vælger de traditionelle wokgrøntsager. Så man kan næsten sige, at du allerede har taget hul på nytårsforsætterne – hvis du altså har vægttab som en af dem.
Lås skure og udhuse af på årets sidste aften
I gamle dage var det mere almindeligt med nytårsløjer hos naboerne. Den berømte korkprop på vinduet eller havelågen, som blev hejst op i flagstangen, var ganske udbredte både på landet og i byerne.
I dag er der ikke så store traditioner for nytårsløjer længere. Det er der til gengæld for indbrud – og er du hjemme på nytårsaften, går tyvene oftest efter det, de måtte kunne få fat i skure og udhuse på grunden.
Derfor er det netop denne aften en god ide at låse alle ulåste døre med en hængelås – enten en traditionel med nøgle eller en med kodelås. Det gør det besværligt at komme ubemærket ind og øger risikoen for at blive opdaget.
Et godt tip til oprydningen
Nytårsaften går det oftest vildt får sig med konfetti, glimmer og andre dingenoter fra bordbomber, glimmerrør og hvad der ellers kan være med til at gøre opdækningen og dekorationen indendørs mere festlig – eller mere hærgende om du vil.
De mange små papir-, pap- og plastgenstande kan være noget af en udfordring for støvsugeren, når du skal rydde op efter nytårsfesten. Her kan det være en fordel at tage askesugeren i brug i stedet. Den har oftest større sugekraft end den normale støvsuger og er vant til at tage grovere og mere smudsige ting end støvsugere.
Så vil du spare din støvsuger, er askesugeren en god løsning.
Godt nytår fra hele teamet bag Husoghaveliv.dk.