Kom mælkebøtterne til livs

0
771
Rengøring skal bare overstås, så du kan komme videre med dit liv. Kom hurtigere i mål ved at optimere rengøringen, så der kun gøres rent, hvor det er nødvendigt, indretningen bliver lettere at rengøre og alle hjælper til. Få opskriften her.

Mælkebøtte eller løvetand eller fandens mælkebøtte. Kært barn mange navne – lige bortset fra, at mælkebøtten sædvanligvis ikke er et kært barn. I hvert fald ikke, hvis du har den i haven eller græsplænen. Og én bliver til mange. Men du kan godt komme mælkebøtterne til livs, og du behøver ikke bruge kradsbørstige, kemiske midler eller giftstoffer.

Mælkebøtten er en to- eller flerårig urt som i blomstringstiden har en flot, gul blomst. Blomstringstiden er normalt i april-maj, men de kan faktisk blomstre helt hen til september. Når blomstringstiden er ovre, går mælkebøtteblomsten i frø, og skal du mælkebøtterne til livs, skal du gøre det, inden det sker. For mælkebøttefrøene er fnuglette og spreder sig med vinden og bliver hurtigt til mange millioner.

Kom mælkebøtterne til livs én gang for alle

Den mest effektive metode kræver lidt arbejde. For den eneste måde at være sikker på, at mælkebøtten ikke kommer igen uden brug af gift, er ved at fjerne hele planten med roden eller det meste af den.

En mælkebøttes rod giver sig ikke uden kamp. Roden er 20-25 cm lang og nogle gange endnu længere. Der findes forskellige planteredskaber, du kan bruge til formålet, men et mælkebøttejern er det mest egnede til formålet.

Et mælkebøttejern stikkes ned lidt skråt i forhold til mælkebøtten, og roden skæres over langt nede. Eller det kan bruges til at vippe lidt til mælkebøtten, som så efterfølgende kan trækkes op med hele roden eller det meste af den.

Er der ingen andre planter i nærheden at tage hensyn til, kan du også løsne jorden lidt omkring mælkebøtten med en skovl og derefter hive mælkebøtten op.

Er jorden løs og fugtig, kan du også trække mælkebøtten op ved håndkræft. Tag fat om roden – ikke toppen, så knækker den bare af – og hiv den op med et langt, sejt træk.

Bliv ikke fristet af lige at hakke mælkebøtten over med lugejernet, når du alligevel er ved at luge. Den vender frygteligt tilbage med nye skud i løbet af ganske kort tid.

Mælkebøtterne kan efter optrækning bruges til kompost, men det er kun anbefalelsesværdigt, hvis de ikke har knopper, da de sagtens kan udvikle frø fra afklippede knopper. Frøene vil dog blive ødelagt ved 60 – 70° C. Så du kan komme dem i varmkompostbunken, hvis du har en sådan.

Brug eddike eller kogende vand

Mælkebøtter kan ikke lide eddike. Så hvis du sprøjter med eddike på mælkebøtten og på jorden omkring den, dør den. Det er dog mest effektivt, hvis du efterfølgende graver planten op og også sprøjter i hullet, så rodnet eller eventuelle frø ikke overlever.

Ligeledes slår kogende vand også mælkebøtterne ihjel. Sørg for også at skolde roden.

Mælkebøtter er nyttigt ukrudt

Selvom vi anser mælkebøtter for ukrudt, fordi de stort set kan gro alle vegne – i bedene, græsplænen eller mellem fliserne – og forårsager dårlig vækst for de øvrige planter, så er mælkebøtter faktisk anvendelige. Alt fra blomst til rod kan anvendes.

Roden kan bruges til at brygge kaffe eller te af. Bladene kan bruges som foder til kaniner, marsvin og andre små husdyr eller i en salat. Blomsten kan bruges til at koge saft på. Saften fra mælkebøttestilken kan virke lindrende på lette smerter, f.eks. hvis du har brændt dig på en brændenælde – eller du kan smøre den på fingrene, inden du rører ved en brændenælde og undgå den sviende følelse.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her