Luft til luft varmepumper er den ideelle opvarmning – især til sommerhuset

0
1044

Du har måske set det på nettet eller hørt om det fra en af dine begejstrede bekendte. Varmepumper er på alles læber. Rigtig mange danske husstande har nu valgt at udskifte deres gamle olie- eller naturgas anlæg med en pumpe, der kan levere miljøvenlig og billig varme via jorden. Men var du også klar over, at varmepumper er rigtig gode til vores sommerhuse?

En såkaldt luft til luft varmepumpe fremstår i dag som en af de bedste alternativer til de traditionelle energikilder, der virkelig kan koste en klækkelig sum på den årlige varmeregning. En luft til luft varmepumpe er ovenikøbet rigtig nem at installere, og så koster den ikke en bondegård.

Læs videre her og opdag, hvorfor du måske burde overveje at skifte til en varmepumpe i din bolig eller sommerhus.

Hvorfor er en varmepumpe en god idé?

Uanset om du vælger at anvende en varmepumpe til at opvarme din bolig eller sommerhus, så er der en række tydelige fordele ved at benyttet denne opvarmningstype. Det store spørgsmål er dog, hvordan anlægget egentlig fungerer.

En luft til luft varmepumpe fungerer ved, at anlægget suger varme fra luften udenfor for derefter at anvende denne varme til at opvarme boligen. Hvis du desuden går med tanker om at finde en billig måde at opvarme dit gamle sommerhus på, så vil en varmepumpe af denne slags være absolut ideel. En luft til luft varmepumpe er nemlig perfekt til ældre sommerhuse, hvor der ikke er centralvarme, og opvarmningskravene ikke er så presserende som i en helårsbolig.

Varmepumpen fremstår derfor som et miljøvenligt alternativ til sommerhusets traditionelle brændeovn. En brændeovn lukker nemlig en masse skadelige stoffer ud i atmosfæren, samtidigt med at der er en masse arbejde forbundet med at opvarme på denne måde. En varmepumpe af denne type består af to dele:

  • En enhed, der er placeret udenfor huset: Denne enhed suger luften ind
  • En enhed, der er placeret indenfor: Denne enhed installeres på en af husets indvendige vægge. Herefter bliver luften indendørs suget ind af enheden for derefter at blive opvarmet. Afslutningsvist bliver denne opvarmede luft ført tilbage i huset, og man vil nu have en opvarmet bolig eller sommerhus

Fordele ved at have en luft til luft varmepumpe i ens sommerhus

Hvis du vælger denne varmepumpe til at opvarme dit sommerhus, så er der et par klare fordele forbundet med dette:

  • Den er på ingen måde dyr at opsætte
  • Den giver dig en langt billigere varmeregning, hvilket virkelig er noget, der kan mærkes på det årlige budget
  • Den giver dig god cirkulation i både huset og sommerhuset. Fordi varmen netop blæses ind i huset, får du hurtigt udskiftet den gamle luft med ny frisk luft
  • I modsætning til for eksempel jordvarme, behøver en varmepumpe ingen radiatorer for at kunne opvarme huset. Det er netop af denne grund, at denne opvarmningsmetode er så god til sommerhuse
  • Selve opsætningen er desuden forholdsvis nem og tager generelt ikke særlig lang tid

Ulemper ved at have en luft til luft varmepumpe i ens sommerhus

Selvom der er tydelige fordele ved at installere en varmepumpe, er der også nogle minusser forbundet med denne varmekilde:

  • Den absolut mest logiske installationsmåde er at placere luft til luft varmepumpen i husets største rum, og dette vil jo oftest være stuen. Selvom dette giver perfekt mening, så kan der dog opstå et problem i forbindelse med at opvarme sommerhusets resterende værelser. Af denne grund vælger nogle sommerhusejere derfor at spæde op med elvarme. Denne løsning fungerer selvfølgelig fint, men man ender desværre med en noget højere varmeregning, når man lægger de to varmekilder sammen. En mulig løsning på dette problem kunne dog være at installere flere blæsere, der kan nå ud i alle sommerhusets hjørner. Det koster selvfølgelig lidt mere, men så har man til gengæld en billig varme fremover
  • Hvis du hører til dem, der godt kan lide et varmt brusebad, så er denne varmepumpe ikke ideel. En luft til luft varmepumpe er nemlig ikke i stand til at opvarme dit badevand. Man er derimod tvunget til stadig at anvende elektrisk opvarmning. Hvis dette er en ”dealbreaker”, så er denne varmekilde måske ikke den rigtige løsning for dig
  • I vintermånederne kan høje frostgrader være lig med mindre opvarmning fra varmepumpen, og man kan måske være nødt til at kombinere luft til luft varmen med en el-radiator
  • Idet der jo anvendes blæsere med luft til luft varme, vil man ofte opleve en følelse af træk, hvilket ikke altid føles lige rart

Vær opmærksom på varmepumpens SCOP- faktor

Før du køber din nye varmepumpe skal du være sikker på, at den rent faktisk formår at varme dit hus op. En luft til luft varmepumpe bruger naturligvis mindre el end elvarme, men hvis du vælger en pumpe med lav ydeevne under kuldeforhold, så vil du højst sandsynligt blive tvunget til at tænde for dine el-radiatorer.

Dette betyder en større varmeregning, og så kan man med en vis ret hævde, at fidusen ryger lige ud af vinduet. Du skal derfor være opmærksom på varmepumpens SCOP-faktor, når du vælger model. SCOP-faktoren er ensbetydende med, hvor stor en gennemsnitlig effektivitet din pumpe har om året. Ved at vælge en varmepumpe med høj gennemsnitlig effektivitet, får du dermed en langt bedre varme samt en billigere årlig varmeregning.

Der kan være støjgener med en luft til luft varmepumpe

Det er et beklageligt faktum, at en hel del modeller støjer forholdsvis meget. Du skal derfor helst rådføre dig med en specialist, inden du vælger din varmepumpe. Ved at få rådgivning fra en kyndig medarbejder, vil du dermed undgå at investere i en alt for støjende model. En god tommelfingerregel vil være, at du for så vidt muligt forsøger ikke at have udendørsenheden i nærheden af dit hus. På denne måde slipper du nemlig for den værste støj.

Hvad vil en varmepumpe koste mig?

I modsætning til for eksempel jordvarme, der ofte koster over 100.000 kroner, så vil en luft til luft varmepumpe koste betydeligt mindre. I langt de fleste tilfælde vil du kunne få en god model til under 20.000 kroner. Størrelsen på dit varmeanlæg vil dog fuldstændig afhænge af størrelsen på dit hus eller sommerhus. Du må i øvrigt ikke selv montere din varmepumpe, men skal i stedet få en professionel til at klare installationsarbejdet.

Der findes en række gode mærker på markeret, men værd at nævne er Bosch, LG og Panasonic.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her