Elværktøj er en nærmest uundværlig del af ethvert hjem og ethvert værksted.
Det er altid godt at have diverse værktøj lige ved hånden – især hvis man er typen, der regelmæssigt kaster sig ud i gør-det-selv-projekter. Disse projekter bliver ofte betydeligt lettere at udføre med det rette værktøj, ligesom resultatet ofte også bliver noget pænere, end hvis man skulle bruge eksempelvis en håndsav.
Men elværktøj er også dyrt, og det kan derfor hurtigt koste en mindre bondegård, hvis man har planer om at købe stort ind. Derfor får du her en lille håndfuld gode råd til, hvordan du kan spare penge på elværktøj.
#1 Køb dit elværktøj på internettet
Det første – og måske vigtigste – råd er, at man bør overveje at købe elværktøj på nettet. Årsagen er simpel; det er næsten altid billigere. Det skyldes simpelthen, at en webshop ikke har de samme høje udgifter til husleje m.v. som de fysiske butikker.
Webshops skal kun bruge mindre kontorer og et lager, der ikke koster lige så meget som en fysisk butik i en større by. Af selvsamme grund kan de bruge deres penge på god kundeservice og dygtige indkøbere i stedet. I sidste ende betyder det, at man kan få elværktøj billigere ved at handle hos en webshop. Via Homeday kan man finde de bedste tilbud på bl.a. (el)værktøj online.
#2 Hold dig til ét mærke
Hvis dit overordnede mål er at spare penge, så kan det som regel godt betale sig at holde sig til ét mærke elværktøj. Det skyldes, at man på den måde kan bruge de samme batterier til alt sit værktøj – i stedet for at skulle anskaffe nye batterier, hver gang man køber et stykke værktøj fra en anden producent.
Det er dog ikke altid, at det kan betale sig, så lad det være en tommelfingerregel i stedet for en lov. Men husk også, at der kan ligge en værdi i den sparede frustration over, at man ikke har fået sat den rigtige type batterier til opladning.
#3 Hold øje med tilbud og rabatkuponer
Uanset om man køber elværktøj online eller i en fysisk butik, så er der god idé i at holde øje med gode tilbud og rabatkuponer. Det vil typisk være via disse fremgangsmåder, at der er rigtig mange penge at spare. Det er eksempelvis ikke uset, at både webshops og fysiske butikker giver op mod 60 % rabat på elektrisk værktøj.
Vær ekstra opmærksom omkring tilbudsdage som Black Friday, Cyber Monday, Singles Day og lignende. Samtlige af disse vil som regel være lig med store besparelser på værktøj.