Er du på udkig efter en designerlampe ud over det sædvanlige? Så kunne det være, du skulle overveje at købe en Enigma lampe.
Enigma lampen er designet af japanske Shoichi Uchiyama, mens den er produceret af danske Louis Poulsen. Dette har skabt en lampe, som kombinerer det bedste fra den skandinaviske og japanske designtradition.
… Men hvad er der ellers, der er værd at vide om Enigma-lampen? Det kan du blive klogere på i denne artikel. I denne artikel vil du således kunne lære mere om Enigma lampens pris, funktionalitet og de forskellige modeller, du kan vælge imellem. Hermed vil du hurtigt kunne afgøre, om det er designerlampen for dig – og hvilken version af lampen du i givet fald bør vælge.
Pris – Hav økonomien i orden
Det første der er værd at vide om Enigma lampen er, at din økonomi skal være i orden, inden du bestiller én.
Er du f.eks. studerende på et stramt budget, så er det med andre ord nok ikke rigtig tiden værd at læse videre.
Enigma lamperne kommer nemlig i flere forskellige størrelser og alt afhængig af størrelsen, så ligger de prismæssigt mellem omkring 4.795 og 18.795 kr.
Japansk + Skandinavisk design = Enigma
Enigma lamperne er designet af japanske Shoichi Uchiyama for danske Louis Poulsen.
Dette er en på papiret lidt skæv kombination… Men som bekendt så opstår der jo ofte guld, når modsætninger mødes – Og dette er netop tilfældet med Enigma lampen.
Nogle særlige kendetegn ved Enigma lampen tæller:
- Et lys der ikke blænder: Først og fremmest så er Enigma lampens skærme sammensat således, at de ikke blænder. Dette er et godt udgangspunkt for den gode designerlampe, da det betyder, at du rent lysteknisk her får en yderst funktionel lampe.
- Den svævende lampe: I konstruktionen af Enigma lampen er der anvendt yderst tynde wirer. Dette betyder, at det nærmest ser ud som om, at lampens enkelte dele svæver af sig selv i lokalet.
- Kombination af diffust lys og refleksion: Enigma lampens skærme har en mat overside. Dette giver et diffust lys, der bliver spredt godt udad i rummet. Heroverfor er undersiden blank. Dette betyder, at lampen giver en god refleksion af lyset. Sidst men ikke mindst er der noget af lyset, som trænger nedad igennem skærmene. Tilsammen betyder dette, at lampen vil sprede lyset godt og behageligt ud i rummet.
Kendetegnene ved Enigma-lampen beskrevet ovenfor betyder, at Enigma tegner sig ind i en perlerække af Louis Poulsen-produkter. Produkter hvor et markant design netop skal gå hånd i hånd med en solid funktionalitet.
Tre forskellige modeller
Enigma lamperne kommer i tre forskellige hovedmodeller: Nemlig Enigma 425, Enigma 545 og Enigma 825.
… Dette giver dig rige muligheder for at finde en Enigma lampe, som vil passe godt ind i netop dit rum.
Enigma 425 måler således eksempelvis 42,2 cm i diameter og passer hermed naturligt godt ind over et mindre bord. Den kan dog også godt gå over et længere bord. I dette tilfælde skal du blot tage flere lamper og hænge dem op med en afstand på 1 til 1,5 meter mellem sig.
Heroverfor har Enigma 825 en diameter på 82,2 cm. Således er det en noget større lampe, der foruden at gå godt over et spisebord eller sofabord også vil kunne passe fint ind i f.eks. en hall med højt til loftet.
De forskellige modeller kommer i farverne aluminium og sort. Hermed kan du finde en farve, som vil passe godt ind sammen med din øvrige dekoration af lokalet.
Uanset, hvad dit behov er, vil du altså have mulighed for at finde og sammensætte Enigma lamperne, så de passer til dit behov.