Annonce
Når det kommer til den perfekte seng, er der ofte to sengetyper valget står mellem – kontinentalsenge og elevationssenge. Begge giver fantastisk komfort og lækker søvn, og begge ligger i et prisleje der strækker sig fra det overkommelige til det mere eksklusive. Uanset prisleje er der visse forskelle mellem de to sengetyper, som kan være gode at have for øje.
Smart fleksibilitet eller ypperlig komfort
Elevationssengens helt store force er dens fleksibilitet. Hvad der kendetegner en elevationsseng er, at den har indbygget en eller flere motorer, der gør det enkelt at indstille ens liggeposition så den passer en helt perfekt. Dette gør det også muligt for eksempel at hæve ryggen så man kan sidde op i sengen, hvis man for eksempel vil læse inden man skal sove.
En kontinentalseng har ikke sådanne motorer, og er derfor ikke ligeså fleksibel. Hvad den mangler i fleksibilitet, har den dog i komfort. Elevationssenge byder selvfølgelig på fantastisk komfort, men det er svært at matche kontinentalsengen og dens tre lag – boxmadras i bunden, normal madras i midten og topmadras ovenpå. Disse tre er med til at give kontinentalsengen dens ypperlige komfort.
Vælg den rette topmadras
Prikken over i’et på en god seng, uanset typen, er ofte en lækker topmadras. Topmadrassen kan sjældent gøre en dårlig seng god, men den kan gøre en god seng fantastisk. Når det kommer til at vælge den rette topmadras, kan der være flere faktorer at overveje, men særligt to er centrale: Hvor hård skal den være, og hvilket materiale skal den være lavet af?
Når det kommer til hårdhed, er svaret, som med de fleste spørgsmål omkring senge, meget individuelt. Hver person har selvfølgelig personlige præferencer, men derudover bør man også få en hårdhed der matcher ens tyngde. Bliver den for hård, er det selvfølgelig ikke behageligt, men bliver den for blød risikerer man at synke for meget ned i madrassen, hvilket heller ikke er ønskværdigt.
Når det kommer til materiale, har forskellige materialer forskellige kvaliteter. Dette kan variere meget, men en typisk ting der er god at være opmærksom på, er hvordan materialet håndterer varme. For eksempel holder skum typisk på varme, mens naturligt latex leder varmen væk. Dette er selvfølgelig vigtigt hvis man er typen der ofte har det for varmt eller for koldt i sengen. Både hårdhed og materialer er forskellige fra seng til seng, så det er altid godt at spørge ind til det når man skal købe.
Godt for søvnen, godt for øjet
Komfort er selvfølgelig det vigtigste at se efter i en seng. En investering i en god seng er først og fremmest en investering i god nattesøvn. Når det så er sagt, så gælder det med en seng som med alle møbler, at man helst ikke skal blive træt af at se på den. Derfor er det også vigtigt at finde en seng man synes ser godt ud.
Som med alle andre møbler kan man ikke vurdere en seng i isolation. Den skal gerne matche resten af soveværelset. Det kan være svært at finde en ny seng der matcher ens soveværelse fuldstændig. Derfor kan en ny seng betyde, at man i hvert fald kan overveje forandringer i soveværelset. Dette behøver ikke være store ting, men at få nogle småting der for eksempel matcher sengens farve, kan hjælpe en del.
Sengen skal også gerne se godt ud, når den ikke er i brug. Her kan det være en god ide med et flot sengetæppe. Sengetæppet gør at man ikke behøver at rede sin seng hver morgen for at få den til at se godt ud. Sengetæppet er igen en måde at sengen til at matche resten af værelset, så tænk gerne soveværelset ind i sengetæppet.