Foråret er over Danmark. Havesæsonen starter så småt. Buske og træer skal atter klippes til. Måske har du stadig poser med grene, der har stået vinteren over, men som ikke er kommet videre. Men hvorfor skulle de også det?
Med en billig flishugger undgår du at tænde bilen, for at trille frem og tilbage fra genbrugspladsen med traileren og tiden som eneste kompagnoner. Du sparer penge, imens miljøet vinder tid. Det er ikke engang det eneste, miljøet vinder.
Flishuggeren skaber nemlig fremragende stykker, som nemt kan bruges både i havegangen og i bedene. Og så behøver du heller ikke at slæbe grenene for langt væk. Den kan nemlig nemt placeres de fleste steder i haven.
Hvad er en flishugger?
En flishugger er en praktisk havemaskine, der skærer og fræser grene og afskæringer, så der til sidst kommer savsmuld, samt fine små træstykker ud. Savsmulden kan nemt spredes i haven, med god effekt for den jord, hvor det havner.
Flisstykkerne er også nemme at bruge. De er ofte yndede i havebede eller havegange, hvor de pynter bedre end almindelig muld.
Flishuggeren er en forholdsvist stor maskine, som nemt kan fræse 3 ton grene i timen. Den er kraftfuld, og bør derfor bruges med respekt. Du skal bl.a. placere flishuggeren på et jævnt område, hvor den kan stå fast, hvorefter du må organisere haveaffaldet i nærheden.
Når først du er blevet fortrolig med den, vil du dog hurtigt indse, hvor nemt og hurtigt haveaffaldet blev ordnet. Læs mere om, hvordan den skal bruges, og lej en billig flishugger her.
Hvorfor bruge en flishugger?
Flishuggeren gør, på sigt, god nytte i alle havens hjørner. Den næring, som både er i savsmulden og i træflisen, optages af jorden, der dermed bliver rigere og mere effektiv. Derfor er der god anvendelighed af restproduktet i haven. Flisen og savsmulden kan ligeledes bruges til kompost.
Der findes mange måder at skille sig af med grenaffald på. Men der findes også gode måder at udnytte affaldet, på en måde der skåner naturen mest muligt. I stedet for at afbrænde grenene, eller køre mange kilometer med dem, for at lægge dem til at rådne bort, får man selv rig mulighed for at gøde haven effektivt, uanset hvordan man ønsker det.
Hvordan bruger man en flishugger?
Det vigtigste er altid forarbejdet. Maskinen skal som tidligere nævnt stå på et fladt, jævnt underlag, og området omkring skal være ryddet, så man ikke falder under arbejdet. Haveaffaldet skal ligeledes være arrangeret let tilgængeligt, på en måde hvor det ikke ligger i vejen.
Efterfølgende indstiller man størrelsen på flisen. De store stykker er velegnede til havegange og blomsterbede, mens de bliver bedre egnet til spredning, jo mindre de bliver.
Efterfølgende bør du tjekke, om der er nok benzin på flishuggeren. Se også efter, om der skulle være noget restmateriale tilbage fra sidst den blev brugt. Der er en sikkerhedslås monteret på maskinen, som man er nødt til at slå til, før den vil tænde.
Når man har tændt, er det en god idé at blande tørre og fugtige grene så meget som muligt. Det giver smørelse til tragten, uden at det bliver alt for sejt for fræseren. Sørg endvidere for, at der hverken kommer sten eller metal i.
Havesæsonen er i sin spæde start, men det forhindrer ikke nogen i at være på forkant. Der kan være enkelte projekter, som kan ordnes på nemmere, hurtigere og bedre vis, end hvad mennesker kan præstere. Hvis du har andre sysler i haven, der kunne trænge til en mekanisk hånd, så se det store udvalg af bygningsmateriel her og find den maskine, som du skal bruge.