Danskerne er vilde med at cykle. Det gælder både ude på landevejene og indendørs. Flere danske mænd og kvinder giver den gas til indendørs cykling hver uge. Det er også kendt som spinning. Nedenfor giver vi dig seks gode tips til at komme i perfekt form til spinning.
Spis ordenligt
De bedste cykelryttere, som du ser ved top 3 cykelevents i Europa sørger for at spise ordentligt. Dette handler ikke alene om at spise sundt. Det er vigtigt, at du får rigeligt af det hele, når du skal komme i form til din cykling.
Med andre ord skal du have nok proteiner, grøntsager, fiber og andet godt ned i ganen. Det nytter ikke noget at sulte dig selv for at tabe i vægt. Hvis kroppen ikke får det, som den skal, vil du ikke have nok energi til at give den gas på cyklen. Sørg derfor for at passe på din kost, når du skal opnå den perfekte form til din spinning.
Vær i god tid
Lad være med at strække den til det sidste minut. Sørg for at møde op i god tid, før spinningklassen går i gang. Ikke alene giver dig mulighed for at socialisere både med instruktøren og de andre personer. Det giver dig også god tid til at justere cyklen, så den passer.
Du får mest ud af din spinningtime, når din cykel er perfekt justeret. Blandt andet kan du nyde en bedre ydeevne, som naturligvis påvirker din form. Ligeledes bidrager det til at forebygge skader. Hvis du er i tvivl om, hvordan du justerer cyklen, kan du bede instruktøren om hjælp til dette.
Glem alt om at være for genert til at spørge. Han eller hun vil hellere end gerne hjælpe dig med at sidde korrekt. Faktisk undgår du, at instruktøren retter på dig senere hen ved at gøre det rigtigt fra begyndelsen.
Konkurrer med dig selv
Fokuser ikke på de andre til spinningtimen. Du kommer ikke langt ved at konkurrere mod andre. Hvis du skal konkurrere med nogen, skal det være mod dig selv. Sæt realistiske mål, som hjælper dig med at fokusere på din træning. Det kan f.eks. være, hvor lang tid du kan blive ved, hvor hurtigt du cykler, hvor meget du står op på din cykel, eller andet lignende.
Sørg for at have en korrekt position
Med cykling er det utroligt vigtigt, at du cykler i den korrekte position. For eksempel skal du passe på med, at dine ben ikke vender indad mod cyklen, men i stedet peger lige ud. Når instruktøren beder dig om at stå op og cykle, skal du passe på med, at du ikke læner dig for langt frem. Når du læner dig forover, ender dine knæled med at gøre alt arbejdet. Dermed arbejder dine hofter ikke, som de skal.
Et godt tip er at gå efter, at du mærker ”næsen” på din cykelsadel rammer bagsiden af den indvendige del på dine lår. Hvis du ikke kan mærke den, er du altså for langt fremme på din cykel.
Ikke alene handler det om den korrekte position. Det handler også om, at din krop ikke svinger alt for meget, når du står op og cykler. Dermed bør du også sørge for at holde balancen. Desuden skal du også fokusere på at presse ned og trække op, mens du arbejde på at gøre din krop stærkere.
Husk styrketræningen
Netop i forhold til styrken, er det også en god idé at styrketræne ved siden af din spinning træning. Du kan forlænge din ”levetid” på cyklen ved at styrketræne. Især i de koldere tider vælger cykelryttere at styrketræne to til tre gange hver uge. Er du ikke så vild med styrketræning, kan du reducere antallet til et par gange om ugen, når det bliver forår.
Styrketræningen hjælper dig blandt andet med at vedligeholde din volumen af muskler. Ikke alene bliver du stærkere med årene, du vil også blive hurtigere på din indendørs cykel. Desuden kan styrketræning hjælpe dig med at forebygge skader, og det bidrager til, at du kan blive længere tid på cyklen både i det korte og lange løb.
Stræk dig ud før og efter træning
Mange personer strækker ikke ud hverken før eller efter træningen. Det er en god idé at få varmet ordentligt op. Alene med at gå nogle minutter op ad bakke på løbebåndet kommer du bogstaveligt talt meget længere, end hvis du ikke varmer op.
Der er også mange personer, som smutter hjem uden at strække ud. Faktisk er det en god idé både at strække ud efter spinningtimen, samt før du går i seng. Stræk især nakken og ryggen ud, før du putter dig under dynen. Det vil din krop blive meget taknemmelig for.