Står du i den situation, at dit barn skal til at flytte hjemmefra? Oplever du samtidig, at det er svært for jer at finde en billig bolig, der lever op til jeres krav? Hvis du kan svare ja til disse to spørgsmål, så kan forældrekøb være noget for jer.
Du kan ligeledes læse mere om forældrekøb på ForældrekøbsGuiden, hvor du kan få rådgivning om budgetter, lejekontrakt, skat og meget mere.
Fordele ved forældrekøb
Med et forældrekøb køber du som forældre en ekstra bolig til dig selv, som du derefter udlejer til dit barn. Dette kan for eksempel være en stor hjælp, hvis dit barn skal flytte til en af de store studiebyer, hvor der er rift om boligerne, da man kan undgå kampen om de populære lejeboliger.
Der kan være mange fordele med et forældrekøb, men set fra forældrenes synspunkt vil dette blandt andet give jer:
- Mulighed for at hjælpe jeres barn / børn med at finde en bolig og komme godt i gang med deres liv som udeboende.
- Investere i en bolig, der kan sælges med en potentiel gevinst i fremtiden, hvis værdien af boligen stiger.
- Lavere udgifter i forhold til boligen, da du for eksempel ikke betaler ejendomsværdiskat, når du lejer din ejerbolig ud.
- Kontrol over boligen, herunder hvad der skal forbedres og andre renoveringsopgaver.
Sådan forbereder du dig på et forældrekøb
Der er selvfølgelig risiko forbundet med alle typer af investeringer. Dog giver muligheden for at holde på boligen længe en større chance for en potentiel økonomisk gevinst. Inden I vælger at gennemføre et forældrekøb, så anbefales det, at I læser op på nogle faktorer:
- Beskatning af forældrekøb og skat generelt
- Fastsættelse af husleje i forhold til markedet
- Regler og omkostninger ved køb og salg af bolig
Med et forældrekøb vil du blive opfattet som selvstændig erhvervsdrivende. Dette er ligeledes gældende, hvis du udlejer boligen til nærtstående uden selv at være bosat i den. Netop dette er grunden til, at I bør sætte jer ind i skattereglerne ved sådan et køb.
Heldigvis er der mange eksperter, der kan hjælpe jer med at forstå denne information og guide jer i den rigtige retning. Hvis der er nogle spørgsmål vedrørende denne type investering, kan I eksempelvis vælge at kontakte ForældrekøbsGuiden eller andre rådgivere, der specialiserer sig i det samme.
Vi håber, at I er blevet inspireret til at undersøge forældrekøb som en mulighed for en langtidsinvestering.