Giv dit hjem kant med sjove møbler

0
89

Nogle gange kan indretning af hjemmet blive en fantasiløs og kedelig affære. Man kopierer én til én de trends, man ser i boligmagasinerne, og pludselig ligner alle hjem hinanden. Men kunne det ikke være sjovere at give sit hjem en smule personlighed? Det kan gøres uden problemer, hvis du vælger nogle møbler, som skiller sig lidt ud. 

Et hjem bliver pludselig meget mere spændende at træde ind i, hvis der er farver, fløjl, velour og skøre former over det hele. Herunder har vi samlet nogle forslag til, hvordan du kan gøre dit hjem mere personligt og specielt. 

 

Dine møbler kan være kunstværker

Møbler kan sagtens fungere som en form for funktionelle skulpturer i dit hjem. Ligesom en borddekoration eller en stor hat kan de større møbler i dit hjem også udgøre skuestykker, som har til formål at trække al opmærksomhed og få dine gæster til at sige wow. De større møbler, du kan lege med, kan være sofaen, spisebordet, større vitriner, sengen eller den bedste trykkoger

Ved disse møbler skaber det virkelig en effekt, hvis du forstærker dem med særlige udformninger, farver eller anderledes materialer. Et skuestykke kan også være en lampe, da de kan tage ubegrænsede former og stadig opfylde deres funktion som lyskilde. Det er sværere at finde en funktionel sofa, som ikke er formet som en sofa. 

 

Detaljen kan ligge i de små ting

Du kan også vælge at personliggøre dit hjem i en lidt mindre men stadig meget effektiv skala. Nogle gange kan det faktisk være de små finurlige detaljer, som viser sig at have den største effekt. Små ting kunne eksempelvis være greb og dørhåndtag i hele hjemmet. Du kunne måske have forskellige greb og håndtag på alting, så det var en ny oplevelse, hver gang man skulle ind ad den næste dør. 

Små ting du kan ændre på, kan eksempelvis også være farven på de møbler, som du allerede ejer. Det kan give mange møbler nyt liv at male dem i en ny og anderledes farve. Det kræver naturligvis, at dine møbler kan males. Det behøver ikke være skrigende pink eller lignende voldsomme farver, så længe det er noget nyt. 

 

Finurlige møbler findes mange steder

Hvis man gerne vil have et lidt anderledes og skævt hjem, kan det være svært at vide, hvor man finder møbler og nips, som skiller sig ud. Alle boligbutikkerne sælger jo det, som man kan se i alle boligmagasinerne, så der er der ikke så meget bid. Reglen er, at hvis du vil have en indretning med mere kant, så må du lede utraditionelle steder. 

Der kan gøres mange fund på loppemarkeder og i vintage butikker, og det koster sjældent en formue. Det kan virke som en hel skattejagt at skulle lede efter de bedste fund, og det er en fantastisk følelse, når man finder den éne ting, som man ikke vidste, man ikke kunne leve uden.   

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her