Tørre, varme håndklæder er ikke bare en lækker luksus. Det er også med til at minimere dårlig lugt og fugtproblemer på badeværelset. Og hvorfor kun have en håndklædetørrer på badeværelset? Alle ved hvor irriterende det er, når viskestykkerne er våde. Læs med, og hør alt om, hvorfor en håndklædetørrer er en god investering
Er der noget mere lækkert end at komme ud af badet og svøbe et tørt, varmt håndklæde om din våde krop?
Den luksus kan blive hverdag for dig, hvis du anskaffer en håndklædetørrer til dit badeværelse. Samtidig får du både et bedre indeklima, og længere levetid på dit badeværelse med som en ekstra bonus.
Undgå dårlig lugt på badeværelset
Hænger du dine våde håndklæder på håndklædetørreren, undgår du, at de kommer til at lugte dårligt. For når håndklæderne tørrer hurtigt op, slipper du for, at håndklæderne tiltrækker bakterier eller begynder at blive jordslåede. Det er det, som skaber den dårlige lugt.
Slip for mug- og skimmelangreb i badeværelset
Tørrer håndklæderne hurtigt op, undgår du også, at fugten fra dem spreder sig til resten af badeværelset. Våde håndklæder giver bedre vækstbetingelser for mug og skimmelsvamp. Både i håndklæderne og på vægge og lofter i badeværelset.
Med en håndklædetørrer behøver du derfor heller ikke vaskehåndklæderne nær så ofte, som du plejer.
Vælg en håndklædetørrer, der passer til din familie
Men selv om du anskaffer en håndklædetørrer, kan du godt løbe ind i fugtproblemer alligevel. Dels hvis der ikke er etableret en ordentlig udluftning, og dels hvis håndklædetørreren er for lille i forhold til det antal håndklæder, du forsøger at tørre på den.
Derfor er det vigtigt, at du altid vælge en håndklædetørrer, som har rigelig med kapacitet til din families størrelse. For alle i husstanden vil jo helst have et tørt, varmt håndklæde klar til efter badet.
Håndklædetørrere fås i mange forskellige størrelser – og design. Ja, faktisk kan du får håndklædetørrere, som nærmest er en kunstinstallation i dit badeværelse.
Måske var det også noget med en håndklædetørrer i køkkenet
Der er også andre steder i boligen, hvor våde tekstiler kan give fugtproblemer – og være til stor irritation.
Hvorfor ikke anskaffe en lille håndklædetørrer til køkkenet, så du altid har tørre viskestykker til opvasken? Samtidig undgår du, at viskestykkerne kommer til at lugte, eller giver mug- og skimmelproblemer, der hvor du har dem hængende.
Hvad med energiforbruget?
Men hvad med energiforbruget. Er varme, tørre håndklæder og viskestykker ikke en luksus, som kommer med en voldsom høj pris.
Tidligere var det tilfældet. For fortidens håndklædetørrere havde et stort strømforbrug, fordi de ikke var termostatstyrede.
Det er den moderne håndklædetørrer. Derfor er det minimalt, hvad de bruger af strøm på at tørre dine håndklæder. Nogle modeller er også timerstyrede, så du kan sætte dem til at køre i et tidsinterval, der er langt nok til, at alle håndklæder kan tørre efter hele familiens morgenbad.
Endelig kan du også få vandbaserede håndklædetørrere, som kan tilsluttes boligens centralvarmeinstallation. Det gør dine tørre håndklæder til en ekstra bonus, som ikke koster nævneværdigt i dit varmebudget.
Spar penge, og køb din håndklædetørrer online
Vil du have håndklædeluksus til den billigste pris, kan du med fordel købe din håndklædetørrer online på en af de VVS-webshops, som findes på nettet.
Husk altid har handle i en E-mærket webshop, der har dansk adresse og telefonnummer – og hvor de rent faktisk tager telefonen, når du ringer til dem!