Det er en kendsgerning, at der findes forskellige tagplader på markedet i dag, men det er ikke altid helt nemt at finde ud ag hvilke tagplader det er man skal bruge til sit hus. Følg med i denne artikel, så lærer du alt om tagplader.
B5 tagplader
Den mindste tagplade kommer i form af den som kaldes B5. Denne er den mindste i størrelsen, med målene 1020 x 1180 mm. B5 tagpladerne bruges ofte i forbindelse med renovering af huse, og ikke nybyggeri. Tagpladerne kan dog sagtens anvendes til et nybygget hus, men oftest bruges det til renovering. Dette skyldes for det meste grundet, at B5 pladerne kun fremstilles i en ubehandlet mørkegrå farve. Selvom mange fravælger disse plader grundet farven, så er den faktisk populær hos de som foretrækker et mere naturligt look til deres hus.
B6 tagplader
B6 tagpladerne er noget anderledes end B5’erne. Med målene 1090 x 1180 mm, bruges B6’erne for det meste til landejendomme, industribygninger, fritidshuse, udehuse og ikke mindst parcelhuse. Hvis du foretrækker et meget harmonipræget look med naurlige skær, så er det helt klart B6 pladerne som du skal bruge til dit hus, eksempelvis. B6 pladerne er meget populære fordi, at de fremstilles i forskellige farver. Pladerne kan købes i en antracitgrå farve, teglrød, sortblå og brun. B6 pladerne har også den helt unikke egenskab, at de fremstilles med såkaldte indstøbte strips, som fungerer på den måde, at de skal sikre at du kan gå ovenpå taget af dit hus, uden at skulle falde igennem taget.
B7 tagplader
B7 tagpladerne, med målene 1100 x 570 mm, bruges ofte til byggeri af rækkehuse eller parcelhuse. Det ses også, at folk bruger disse plader til carporte og små skure. B7’erne er også en af de populære grundet, at de også fremstilles i adskillige farver, heriblandt nogle af de ovenævnte ved B6 tagpladerne. Hvis du foretrækker, at dit hus har et tegltagslook, men ikke ønsker at bruge ægte tegltag, så kan du med fordel bruge B7’erne. På den måde kommer du også billigt omkring, samtidig med at du får et fantastisk look til dit hus. B7’erne skiller sig helt ekstraordinært ud idet, at disse plader er meget slidstærke og holder til meget uvejr. De kan holde til stormende vind som vi ofte har i Danmark, og så har pladerne også en lang levetid, ovenikøbet.
Fordele og ulemper
Fordelene ved B6’erne er, at de fremstilles af vandtæt og vandafvisende materialer, og derfor undgår du at træet lige under overfladen enten rådner eller får svamp. En ulempe ved B6 pladerne er, prisen. B6 tagpladerne kræver en lidt højere investering, end B7 pladerne eksempelvis. Pladerne er i prisklassen 130-150,- pr. stk. Dermed kan en investering hurtigt løbe op i ca. 20.000,-, for et hus på eksempelvis 140 kvadratmeter.
En ulempe ved B5’erne er, at de tagplader fremstilles af nogle ikke-miljøvenlige materialer. Dette er særligt dårligt for os nu, grundet en tid hvor vores miljø, mere end nogensinde, har brug for vores hjælp. Derfor fravælger mange mennesker ofte B5’erne.
En fordel ved B5’erne er helt klart den lave pris. Det er netop prisen som folk tiltrækkes af, selvom det er miljøskadeligt.
B7’erne bærer en masse fordele. Blandt andre, har disse plader fordelen, at de er meget modstandsdygtige over for storm og sne, samt en meget tilfredsstillende vandabsorberingsevne. De robuste plader har typisk en levetid på omkring 30 år, hvilket er ekstraordinært.
Dog har pladerne en ulempe i form af, at de med tid kan udsættes for bøjning, grundet carboneringsprocessen i selve produktionen af disse plader.