Vinteren er snart ved at have sluppet taget, og det får mange til at komme ud af deres vinterhi og gøre noget ved alle de opgaver, der har været sat på pause i løbet af vinteren. Én af disse opgaver er ofte den helt store hovedrengøring, og det er ikke for sjov, at begrebet forårsrengøring er en del af den danske kultur på alle leder og kanter.
Forårsrengøringen medfører oprydning af hele hjemmet, og derfor er det også det perfekte tidspunkt at gøre noget ved boligindretningen, hvis hjemmet længe har trængt til en kærlig hånd. Dermed kan man køre de slidte, kedelige møbler direkte på genbrugspladsen, mens man alligevel svinger både støvsuger og støvekost.
Start med de rum, man bruger mest
Når man er i gang med den store forårsrengøring, så kan det være fristende at se på ny og frisk boligindretning i alle husets rum – men selvom den tanke er god, så medfører det ofte meget store udgifter på én gang. Derfor kan det være en god idé at brede den nye boligindretning ud over nogle flere måneder; det giver også én mulighed for virkelig at nyde de ændringer, man har skabt i de forskellige rum.
Hvis pengepungen ikke er bundløs, så bør man starte med at gøre indretningen mere moderne og lækker i de rum, man opholder sig mest i. Her vil det ofte være stuen og spisestuen, der trænger til en overhaling, og der er mange muligheder for at gøre indretningen mere moderne med møbler i netop disse rum. Man kan f.eks. vælge at investere i et moderne tv bord, en ny sofa eller et nyt sofabord, hvis stuen primært trænger – og hvis man så smider en ny og frisk farve på væggen, så gør det virkelig en forskel for rummet.
Vær ikke bange for at eksperimentere med indretningen
Den helt rette indretning af ens hjem er en meget individuel øvelse, og selvom man selvfølgelig får gæster indimellem, så er det vigtigt at huske på, at man skal indrette hjemmet, som man bedst selv kan lide det. Derfor skal man heller ikke være bange for at eksperimentere lidt med indretningen, hvis man trænger til at få nye indtryk ind i sit hjem – og jo mere modig, man er, desto mere personligt bliver ens hjem også.
Der kan være en masse god inspiration at hente i diverse modemagasiner og på nettet, hvor mange har en holdning til, hvordan indretningen skal være – og med afsæt i disse indtryk, kan man kreere sin egen, personlige indretning, som gør én glad hver eneste dag.