DIY-opgaver til et par fridage

0
633

Har du et par fridage mellem jul og nytår, til påske eller på et andet tidspunkt på året, som du ikke rigtig ved, hvad du skal bruge til, skriger huset sikkert altid på et par renoverings- eller andre DIY-opgaver, du kan fordrive tiden med. Tilrettelægger du det på forhånd, kan du faktisk nå ikke så lidt i løbet af sådan et par dage.

Det lyder utroligt. Men nogle gange kan det være svært at finde på, hvad du skal bruge et par fridage til. Det kan enten være fordi de ligger på tider på året, der ikke byder på mulighed for de store udendørsaktiviteter eller slet og ret fordi, du bare ikke har fået planlagt noget.

Men har du hus eller ejerlejlighed, er der næsten altid et par DIY-opgaver, du kan kaste dig over. Det kan være alt lige fra at få malet et værelse, der trænger over oprydning i pulterkammeret og til at få sat nyt tapet op i stuen. Med lidt hurtig planlægning, indkøb af de fornødne materialer og værktøjer på forhånd, kan du faktisk nå utroligt meget på en dags tid eller to.

Maling af værelse

Skal gæsteværelset, børneværelset eller bryggerset have en gang maling, kan det nemt klares på et par fridage. Ja, faktisk kan du klare flere værelser. For så kan du altid fortsætte det ene sted, når du er færdig det andet.

Det kræver naturligvis, at du har de rette malerartikler og maling i den ønskede farve hjemme, før du kan gå i gang. Husk også afdækningsmaterialer og et bredt udvalg af malertape, så du kan afdække de flader og arealer, der ikke skal males.

Gå derefter væggen igennem og fjern eventuelt tapet og løs puds og spartel alle revner, søm- og skruehuller med videre op. Så har du en plan og pæn overflade at male på. Husk også at grunde væggen med mikrodispers eller anden form for grunder, inden malingen påføres.

Tapetsering af stue eller værelser

Skal du tapetsere, skal du først fjerne alt det gamle tapet. Derved undgår du, at det gamle tapet går løs – eller måske allerede er det – så det nye kommer til at sidde dårligt fast på væggen.

Desværre er der altid noget af det gamle tapet, der er svært at få af. Her kan tapetopløser eller en decideret tapetafdamper være løsningen. Begge gør det meget nemmere at få fjernet de mest genstridige rester af det gamle tapet, før du går i gang med at sætte det nye op.

Husk også et vaterpas eller opmærkningslineal, samt afdækningsmaterialer og andre hjælpemidler, der kan være med til at gøre tapetopsætningen lettere.

DIY-opgaver i pulterrummet

Der er ingen, der orker en oprydning. Men bagefter bliver du med garanti glad for det. Så på med det gamle tøj og i gang. Vær kritisk over for de ting, du finder og tag stilling til hver enkelt ting med det samme: Skal det gemmes eller smides ud.

Kun hvis du er konsekvent og metodisk, bliver din oprydning en succes. Ellers bliver det nemt bare til noget med at rykke tingene lidt frem og tilbage – og så er du jo lige langt.

 

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her