I 2020 skal alle have fjernaflæser på deres elmåler: Dette betyder det for dig

0
396

I udgangen af 2020 skal alle elmålere kunne fjernaflæses. Det kræver en ny elmåler i de fleste hjem. Det er en lov, der kommer fra Energistyrelsen. Men hvad betyder det for dig?

Hvad betyder det for mig?

For dig betyder det, at det ikke længere er nødvendigt for dig selv manuelt at læse på din elmåler. Alle dine oplysninger sendes nemlig nu automatisk til dit elselskab. Dit elforbrug kan endda blive udregnet på timebasis med de nye fjernaflæsninger. Du kan få oplysninger tilbage om dit timeforbrug, og energistyrelsen siger selv, at fjernaflæsningen skal være med til at gøre borgerne opmærksomme på deres elforbrug, særlig i de populære dags/aften-timer, som ligger fra 17-20 i vinterhalvåret. Det koster dig ikke noget ekstra at få den nye fjernaflæse, det er noget, dit netselskab betaler.

Hvornår bliver den monteret?

Hvis du ikke allerede har fået monteret din fjernaflæser, så får du det gjort, inden 2020 er forbi. Du bør modtage et brev i god tid inden, teknikeren kommer. Teknikeren skal have adgang til elmåleren, så hvis elmåleren sidder et sted, hvor den ikke er tilgængelig for elteknikeren, så kan det være, der er behov for, at du er hjemme, når den aflæses.

Inden teknikeren ankommer, kan du sørge for, at der er fri adgang til elmåleren. Teknikeren skal have plads til at kunne komme rundt om elmåleren let. Det anbefales, at du aflæser din gamle elmåler, inden du får udskiftet til den nye.

Du kan stadig have din egen elmåler

Der kan være flere grund til, at man stadig ønsker at have sin egen el-måler. Det kan fx være, at du gerne vil se, hvor meget el du bruger på en bestemt ting, eller du synes, den nye elmåler er kompliceret. Du kan se på elmålere fra elvvs.dk, hvis du stadig ønsker at have din egen elmåler til hjemmebrug.

Den automatisk installerede elmåler er nok til folk, der ikke er interesserede i at vide, hvor de bruger mest el henne, men synes du også, det er interessant at følge med i, hvor henne du bruger mest af din el? Så kan det godt være, du er en af dem, der kan få rigtig meget glæde af at tilkøbe en ekstra elmåler til hjemmet.

Hvad kan jeg se på den nye elmåler?

På den fjernaflæste elmåler kan du f.eks. se, hvor mange kW du bruger lige nu. Det er også muligt at følge med i dit elforbrug over en bestemt periode. Du kan f.eks. aflæse time for time. Du kan desuden logge ind på eloverblik.dk og se, hvor meget du har brugt. Du kan også få installeret en app på din mobiltelefon, hvorudfra du kan se, hvad du bruger.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her