Sådan indretter du dit hjem og dit liv, når børnene er flyttet hjemmefra

0
242

Der er pludselig så stille derhjemme. Ingen larm… Hvordan kan det nu være? Jo, dine små børn er pludselig blevet store, og I står nu tilbage med et tomt hus, der engang var fyldt med børnelatter og til tider småskænderier. De er her ikke længere. Børnene er flyttet hjemmefra, og en ny æra er begyndt. Men hvordan får man lige indrettet sit hjem og sit liv, nu hvor alt er lavet om? Vi hjælper dig med et par tips og tricks. 

Forandring fryder 

Livet ændres konstant, og selvom det kan være hårdt at tage afsked med sine børn, når de flytter hjemmefra, skal man huske på at sætte pris på den tid, man havde derhjemme med dem. Og de kommer jo stadig på besøg hos jer, så det ville være en idé at købe en gæsteseng til dem, hvis ikke man vil have deres gamle værelser til at stå og “vente” på, de kommer tilbage. Lav om på deres værelse. Lav dem enten om til et hyggeligt hjemmekontor, en hjemmebio eller hvad med et hjemme-træningscenter måske? Så er der ingen undskyldning for ikke at få trænet, og så bliver den tomme plads brug fornuftigt. Det er altid en god idé, at lave lidt om på tingene, når der sker store livsændringer i livet.

Er huset blevet for stort?

Nogle gange kan et hus simpelthen bare virke alt for stort, når folk flytter ud og flytter væk. Som sagt, kan man lave lidt om på værelserne, så de ikke bare står og er tomme. Synes man stadig, at huset er for stort med for mange rum, kan man eventuelt holde øje med boligmarkedet og kigge efter noget mindre. Skal man blive boende i byen? Eller hvordan lyder det med et fredfyldt liv på landet? Der er pludselig mange muligheder, og det er med at gribe chancen, mens den er der. Hvis man ikke vil ty til så drastiske metoder som ligefrem at flytte, kan man også se, om man ikke kan få lidt mere gang i det sociale liv. Invetér venner og familiemedlemmer over lidt oftere. Så virker huset ikke nært så tomt. 

Få en hobby

Et godt råd ville også være at få dig en hobby. Man kan nemt komme til at synes, at børnene er alt i ens liv. Nu er det tid til at fokusere lidt på de ting, som du gerne vil. De ting der gør dig glad. Børnene skal nok klare sig. Hvad med at starte til roning i den lokale roklub? Få dig en sød hund, som du kan gå til hundetræning med? Eller hvad med at starte med at hækle eller strikke? Uanset hvad er der sikkert en hobby, som passer perfekt til dig. Det er bare at komme i gang.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her