At have dit eget gamingværelse kan bringe din hobby til et nyt niveau. Billede: Pixabay.
I et samfund, som eksisterer i en online-æra, bør man tildele sit gamingværelse ekstra betydning. Desto mere tid vi bruger på at spille i den virtuelle verden, desto vigtigere er det, at vi har et værelse, hvor man komfortabelt kan fordybe sig i sin hobby. Før i tiden var man afhængig af internet-caféer og spillehjørner, men i dag kan man selv invitere vennerne over på LAN eller en ekstravagant poker-aften.
Statistikken fra Spillemyndigheden viser, at flere er blevet glade for at spille online end på de landsbaserede casinoer. I 2019 lå bruttospilleindtægten (BSI) for online casino på 2,3 mia. kr., mens BSI for de landsbaserede casinoer lå på 348 mio. kr. – en stigning på små 4 mio. kr. sammenlignet med 2012. Det er ikke specielt bemærkelsesværdigt, hvis man tænker på, at BSI for online casino er steget med hele 2,2 mia. kr. på under 10 år.
Denne eskalering af online casino-spillere er der flere grunde til: den virtuelle verden er mere tilgængelig, der er flere valgmuligheder og hvert spil foregår i højere grad på ens egne præmisser. Man styrer selv hvor, hvornår og hvordan, man spiller, men mange mennesker vælger at spille hos store, velkendte, operatører som 888 Casino. Om man får lyst til en omgang baccarat, roulette eller poker, så ligger det aldrig længere væk end et klik på tasterne, og du kan selvfølgelig også tjekke deres andre casino spil. Om man vil spille over for en ægte dealer, alene i sofaen eller i bussen på vej til arbejde, er også helt op til en selv. Online-universet er præget af ny udvikling, hvilket tyder på, at tallene for folk, der spiller hjemme, kun vil stige. Derfor kan man ligeså godt gå i gang med at forberede sig på fremtiden: byg dit eget gamingværelse for at optimere oplevelsen.
Gør det hyggeligt
Dejlig belysning er en ting at huske på, når du pynter. Billede: Pixabay.
Et gamingværelse skal gøres så hyggeligt, at man slet ikke vil forlade det. Man kan gå all-in på 80’er tema og imitere Stranger Things-stilen med den ikoniske lyskæde, sci-fi filmplakater, farverige møbler, mønstret tapet, retro gulvtæppe, walkie-talkies og brætspil for at skabe en spændende atmosfære. Der er masser af temaer, man kan lege med: ridderskab, racersport, radioaktivitet eller fantasy, for blot at nævne nogle få. Spillere, der ikke lider af fanatisme, kan bare bygge en hyggelig hule ved hjælp af lamper i hjørnerne, varm belysning, og bløde gulvtæpper, som er lækre at sprede sig ud på til en brætspilsaften. Der skal selvfølgelig også være en stor sofa, som man kan forsvinde ned i med vennerne og mørke gardiner, som man kan trække for på en solrig dag.
Gør det komfortabelt
Selvom hygge selvfølgelig også er en del af komforten, så er det også vigtigt at have en mere praktisk tilgang til sit gamingværelse. Alle, som har spillet hele natten ved en PC ved, hvor essentiel en god stol er. Man må ikke spare på en gamer-stol og man skal ikke gå på kompromis med sine krav og præferencer. Det er ikke kun dit humør, der vil takke dig for det, men i sidste ende hele din krop. En god gamer-stol skal både være ergonomisk og æstetisk. Når du går på jagt efter din nye stol, så gå direkte i butikken i stedet for at købe den på nettet. Du skal nemlig være sikker på, at du vælger en stol, som passer til dig. Alle kroppe er forskellige og en stol, som har fået de bedste anmeldelser online, er ikke nødvendigvis den bedste løsning for dig. Sørg for at polstringsmaterialet er blødt, at ryglænet kan vippes, at højden kan justeres, at hjulene ruller nemt og at mentalkonstruktionen er robust. Man kan med fordel undersøge, hvilke stole, der har klaret sig bedst i test før man tager ud til forhandleren. Så har man også bedre styr på, hvilke spørgsmål og krav, man skal stille.
Investér i en god maskine
På et gamingværelse skal der være plads til det hele: man skal kunne sprede sig ud på sofaen i selskab med FIFA, læne sig tilbage i sækkestolen med sit favoritspil på mobilen, sidde rundt om bordet og fortabe sig i brætspil med vennerne eller holde LAN-weekend med popcorn og cola. Men først og fremmest, skal man have en PC, som kan trække de nyeste spil på markedet. Ligesom med en gamer-stol, så skal man lave en grundig undersøgelse, før man træffer det endelige valg. Man skal holde udkig efter en computer med en kraftig GPU, god CPU, avanceret 3D-system, høj opløsning, top grafik og rigeligt med plads. Din PC må på ingen både komme i vejen for din spilleoplevelse, så hellere spare op til én, som man kan være sikker på i mange år frem. Selv en casual gamer vil på længere sigt sætte pris på en PC, der har nok kapacitet og ydeevne til at kunne klare de nyere spil.
Sortér kablerne
Man kan simpelthen ikke bygge det ultimative gamingværelse, hvis man hele tiden falder over et kaos af kabler. Gør det ordenligt fra start af og investér tid i at gemme kablerne væk. Med kabelbakker kan man let holde styr på tropperne: kablerne er lette at komme til, mens svære at få øje på!
Gør en ekstra indsats
Hvis du har plads, kan et bord til poker eller brætspil være godt. Billede: Pixabay.
Sidst, men ikke mindst, så gør en ekstra indsats ud af de spil, som du bruger mest tid på. Bliver vennerne ofte inviteret over på hygge? Så køb et lille køleskab til værelset, så I ikke behøver at rende i køkkenet for kolde drikkevarer. Ønsker du at gøre poker-aftenerne lidt mere professionelle? Så skaf et pokerbord og pift en ægte casino-stemning op.
Det ultimative gamingværelse venter på at blive bygget – det er bare om at komme i gang!