Gør forårsklar i haven – og glæd dig til en smuk sommerhave

0
594

Du behøver ikke at bruge oceaner af tid på at gøre forårsklar i haven for at få en smuk have at nyde hele sommeren. Vi giver dig her 3 gode og ikke specielt tidskrævende fif til, hvad du kan gøre allerede nu.

Vinteren er blevet mildere, dagene længere, vender du ansigtet mod solen, varmer den dine kinder, og det kribler i dig for at komme i haven. Gør det bare! Du skal nok ikke begynde at så og plante endnu, men det er nu du kan begynde at gøre haven forårsklar, så du kan nyde den resten af sæsonen.

Ryd op i grene og løv

Grene, løv og andet planteaffald skal fjernes fra dine bede.

Der har blæst, og det har regnet i de seneste mange måneder, og selvom du måske sidst på efteråret fjernede blade og grene, så må du til det igen. Blæst og regn kan nemlig flytte rundt på løse blade, kviste og grene.

Tjek også om nogle af dine planter eller dele af buske og træer er gået til i løbet af vinteren, og få det fjernet. Det er også et godt tidspunkt nu at beskære træer og buske og evt. forme dem, som du vil have dem.

Få det hele samlet, og kør det væk i din trillebør. Hen i komposten med det.

Forbered jorden til de nye planter

Selvom du ikke har tænkt dig at så eller plante endnu, kan du godt gøre plantejorden klar.

Det er faktisk et rigtig fornuftigt tidspunkt at gøre det på, fordi det er et fåtal af planter, der er begyndt at skyde op gennem jorden, så du risikerer ikke at træde på små skud og derved ødelægge dem.

Vend jorden i alle dine bede med en havegreb, eller brug evt. havefræseren, hvor der er plads til det og mulighed for det. Fjern alt ukrudt, der kommer frem, og saml det i trillebøren, så du nemt kan køre det på kompostbunken bagefter. Jo mere ukrudt du får fjernet nu, jo nemmere gør du det for dig selv gennem foråret og sommeren.

Bland din plantejord med kompost fra kompostbunken – eller køb en eller anden form for gødning, du kan gøre plantejorden næringsrig med. Om et par uger er jorden nu klar til at blive beplantet.

Gør forårsklar i haven, og vedligehold det

Når planterne kommer i god groning, kan du spare din tid og mange ærgrelser, hvis du er over dem jævnligt.

Nøjagtigt ligesom med rengøringen inde i huset er du nødt til at holde din have vedlige. Ellers sander den til igen. Fjern knækkede grene, ukrudt der er på vej op, og nip døde blomster af, når nu du alligevel går rundt og nyder din smukke forårs- og sommerhave.

Vil du gerne spare endnu mere tid og slappe mere af, så læg et lag barkflis i dine bede. Det begrænser ukrudtet og giver samtidig et flot udseende. Desuden har barkflis også den fordel, at det nedbrydes hen over efteråret og vinteren og tilfører næringsstoffer til din jord.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her