Beplantning af haven og drivhuset i maj

0
578
Gennemgå alle synlige el-installationer og rengør dem en gang om året. Det mindsker brandfaren og kan måske tilmed spare på elregningen.

Det er jo ikke fordi, du nogensinde bliver arbejdsløs, når du har en have. Der er altid noget at foretage sig – alle årstider. Men foråret er vel nok den tid, vi haveejere går og higer mest efter. Foråret, hvor vi kan komme i gang med at plante og plante ud. Men hvilke planter er det lige, der kan plantes her i maj måned – det kan du læse mere om herunder.

Selvom foråret måske har budt på frost – måske endda langt hen på foråret – så er maj måned sjældent så frostkold, at det går i jorden og ødelægger dine planter. Derfor er maj måned også perfekt til at begynde såning på stedet og udplantning af de planter, du har sået indendørs i potter, altankasser og minidrivhuse tidligere.

Agurker og græskar i drivhuset

Har du besluttet dig for at plante agurkefrø, bør du allerede have været i gang. For agurkefrø skal du forspire indendørs allerede i midten af april.

Har du ikke forspiret agurkefrø, kan du købe agurkeplanter og plante ud i drivhuset hen omkring midten af maj. Agurkeplanterne skal have ca. tre store blade, inden du planter dem ud.

Det er også i maj, du kan plante dine små græskarplanter ud. Hvis du er sikker på, der ikke længere kommer frost, kan du plante dem et solrigt sted i haven, men ellers er det sikrest i drivhuset. Dog kræver det plads, for der skal være ca. 1 meter mellem hver plante.

Beplantning af urtehaven

”Jeg har sået kruspersille og et brev med pure løg” Lyder det i Halfdan Rasmussens digt, ”Livet er en morgengave”. Og det kan du faktisk gøre her i maj måned, hvis du køber planterne i butikkerne. Del blokkene i flere, da de ellers ikke får plads nok.

Sætter du 1-2 meter purløg og måske lidt mere persille, vil der være rigeligt til en families forbrug sommeren igennem.

Det samme kan du faktisk gøre med citronmelisse – altså plante den i maj måned ved at købe en blok og skille den ad i flere.

Plant grøntsager i haven i maj

Grønkål er uhyre nem at plante og dyrke. Den passer stort set sig selv, og vokser lige indtil frosten sætter ind.

Sætter du grønkål i maj måned, har du grønkål længe. Dog kan det næsten ikke undgås, at nogle af bladene visner og falder af sidst på sæsonen. Men de ryger bare på kompostbunken.

En anden nem grøntsag at dyrke er guleroden. Den kræver ingen særlig næring – faktisk snarere tværtimod. Der findes både sommer- og vintergulerødder, og vintergulerødderne skal sås nu her i maj.

Blomsterbedet i maj måned

Der findes også mange blomsterfrø, der kan sås i maj måned. Du kan altid på planteposerne/-brevene se, hvornår og hvordan blomster-, grøntsags- og urtefrø skal sås.

Husk vandingen

Når du planter, er det uhyre vigtigt at huske at vande. Med vores regnfulde klima kan det helt klart anbefales at opsamle regnvandet i en regnvandstønde, så sparer du på vandregningen og moder Jords ressourcer.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her