Gør din have en stor tjeneste med korrekt bedafgrænsning

0
83

Med noget så simpelt som en lille kant rundt om din græsplæne, kan du løfte hele udtrykket af din have betragteligt. Ved at tilføje en simpel kant i metal, plastic eller træ der, hvor din græsplæne støder op til stier eller bede i din have, signalerer du tydeligt, at der er tænkt over designet og arkitekturen af dit personlige uderum. 

Prøv engang at lægge mærke til, hvordan en løsning der er så simpel, kan gøre så stor en forskel – for eksempel næste gang du går en tur i en park eller i et kommercielt udeområde – og det er altså noget, som du med største lethed også kan gøre derhjemme. 

Flere praktiske fordele 

En af de store – og i virkeligheden måske den største – gevinster ved at bruge bedafgrænsning er. at det altid får din have til at fremstå mere ryddelig og velorganiseret. Men der er også andet, der gør, at det kan være værd at overveje. For eksempel hjælper det med at afskærme din græsplæne fra de øvrige områder, så der ikke pludselig vokser græs i dine blomsterbede, din køkkenhave eller andre steder, hvor du gerne vil være fri for disse ubudne gæster. Det sparer naturligvis masser af tid på den lange bane, da du slipper for at gå og hive ukrudt op i tide og utide. som du plejer at gøre. 

Går du særligt meget op i dine blomster og grøntsager, kan du eksempelvis også sikre dig, at de forskellige næringsværdier, der er i den muld, du planter i, er afgrænset til et enkelt sted. Det er et godt alternativ, hvis du synes, at et højbed er lidt for voldsom en løsning til det, du har plantet. 

En vedvarende og bæredygtig løsning – hvis du altså vælger rigtigt

Bedafgrænsning er temmelig let at etablere med de muligheder, der er i dag. Der er naturligvis frit valg mellem alle materialer. Træ kan være løsningen, hvis du ønsker det så billigt som muligt – men hvis du ønsker dig en vedligeholdelsesfri løsning, der varer i årtier og er let at installere, er stål et bedre valg. 

Med få midler kan du således løfte hele indtrykket af dit personlige uderum og samtidig få nogle fordele, der sparer dig tid i det lange løb, som du kan bruge på de ting, som du synes er mere spændende end at plukke ukrudt. Derfor er ikke et tilfælde eller et simpelt modefænomen, at det bliver mere og mere udbredt i almindelige private haver. For det er en let løsning med et markant resultat til følge.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her