Du har dine varer i løbet af 1-3 hverdage
Kundeservice: 9391 9151 alle dage kl. 9-22  

Fri fragt ved køb over kr. 999,- ellers kr. 69,-

Mosfjerner - Plænelufter

Mosfjerner og plænelufter. ***** BEDST I TEST. Mange haveejere er rigtig trætte af at have mos i deres græsplæne. Derfor har vi hos husoghaveliv.dk altid et godt tilbud på mosfjernere og plæneluftere, der gør det nemmere for dig at komme den uønskede mosvækst til livs i din have. Du kan læse mere om de forskellige maskiner og deres fordele længere nede på siden under produktoversigten og læse mere om de enkelte produkter ved at klikke på dem i oversigten.

.

4 vare(r)

pr. side

4 vare(r)

pr. side

Mos har bedre vækstbetingelser, der hvor det er mørkt og fugtigt. Det er derfor, du for eksempel tit ser mos ved foden af et stort træ, hvor der ofte er skygge. Du behøver ikke fjerne mos, men mange haveejere er kede af at have mos i græsplænen. Det kan virke meningsløst at holde sin plæne pænt klippet med en plæneklipper, hvis størstedelen består af mos. Derfor er det med at komme mosset til livs, hvis du vil have mere græs i din plæne.

Mosfjernere eller plæneluftere kan gøre mosfjerningen lidt nemmere, hvis din plæne er træls at kigge på. Det letter arbejdet betydeligt at bruge en mosfjerner eller plænelufter frem for en almindelig gammeldags rive. Det er ofte også lettere at fjerne mest muligt mos på en effektiv måde med en maskine, der er designet til formålet.

 

Hvad er en mosfjerner?

En mosfjerner er en lille maskine, der lidt ligner en plæneklipper. Du kører rundt med den på græsset på samme måde. Uden at skære i græsset eller ødelægge det, slår den med sine små børster mosset op fra plænen. Det er skånsom for græsset og på samme tid en effektiv måde at fjerne mosset på.

Mosfjerneren er god til en almindelig størrelses haveplæne, der er ramt af mos. Den renser effektivt ud i plænen. Bortset fra de udbørstede, bittesmå mostotter, der ligger i græsset bagefter, er plænen pæn at se på med det samme og giver plads til at græsset kan vokse sig tættere.

 

Hvad er en plænelufter?

En plænelufter kaldes også en vertikalskærer. Hvor mosfjerneren har børster, har plænelufteren i stedet lodrette klinger, der skærer et snit ned i plænen. Det er altså en lidt større maskine, der både er mere effektiv, men også en del hårdere ved græsplænen.

Plænelufteren er god til store arealer og til plæner, der er voldsomt ramt af mos. De skarpe klinger går ned og skærer mossets rødder op, og mosset vil bagefter ligge i totter ovenpå græsplænen. Selvom det kan se voldsomt ud, skader plænelufteren ikke græsset. De lige klinger gør, at græsset ikke bliver revet med op. Det er tilmed sundt for græsplænen, at maskinen skærer riller i jorden, der giver mere luft og vand til græsrødderne.

 

Brug af maskinen

Det anbefales at fjerne mos cirka én gang årligt, hvis du døjer med mos i plænen. Det er dog meget individuelt og kommer an på, hvor meget mos der er. I de fleste tilfælde vil det dog blot gøre mosfjerningsprojektet større næste år, hvis du springer over det ene år og nogle gange er der brug for flere behandlinger på en sæson. Plænen tager ikke skade af at blive kørt igennem hverken med mosfjerner eller plænelufter.

 

Husk at rive plænen efter mosfjerneren har været i brug

Efter en tur med mosfjerneren, vil der ligge totter af mos oven på græsplænen. Især når der ligger meget mos, er det vigtigt at fjerne det ved at rive det sammen med en løvrive eller en løvsuger, hvis du har sådan en.

Så får græsset mest muligt lys og luft til at vokse sig sundt og brede sig til de pletter i plænen, der før var dækket af mos. Derfor er det også mest optimalt at fjerne mos om foråret, hvor græsset har gode betingelser for at vokse til.

Det er også muligt at købe en sig plænelufter med opsamlingspose, så du slipper for at skulle samle det afbørstede mos sammen selv.

Mosset kan du med fordel bruge efterfølgende som en del af komposten. Det er også ideelt at genbruge det uvelkomne mos i dine bede. Spreder du det ud i staudebedet eller køkkenhaven, er det med til at holde jorden fugtig, fordi det ligger i et lag og langsomt tørrer ud og formulder. Det er også med til at holde ukrudtet væk.

 

Forebyg mos

Der er mange måder, hvorpå du kan forebygge, at mosfjerningen ikke bliver et alt for stort projekt. Sundt og velplejet græs giver plads til mindre mos. Derfor er det vigtigt at holde plænen sund både før og efter, du bruger en mosfjerner eller plænelufter til at komme af med mosset. Sørg for, at græsset er tre-fire centimeter langt efter klipning og hold det altid gødet og kalket.

Du kan også give plænen jernvitriol, der dræber mosset. Men det kan være hårdt mod græsset også, og det afsvedne mos er ikke pænt at se på. Derfor er det ofte bedre at bruge en mosfjerner eller plænelufter, der kun er hård mod mosset og samtidig gavner væksten af græs.

Vi bytter julegaverne helt frem til d. 1/2 2017
Rigtig glædelig jul