Du har dine varer i løbet af 1-3 hverdage
Kundeservice: 9391 9151 alle hverdage kl. 11-13  

Fri fragt ved køb over kr. 999,- ellers kr. 69,-

Plæneklipper

Køb PLÆNEKLIPPER og GRÆSSLÅMASKINE i bedste kvalitet til billige priser hos Hus og Haveliv. Nedenfor finder du et stort udvalg af de allerbedste plæneklippere, der er på marked. Du kan finde elektriske græsslåmaskiner, eller plæneklippere på benzin. Se under hvert produkt, om den passer til dit behov eller kontakt os, hvis du skulle have nogen spørgsmål. Vi har Danmarks Bedste Kundeservice. Vi har plæneklippere fra bl.a. McCulloch, GARDENA, WORX m.fl. Vi er en e-mærket webshop. Kig forbi og se vores mange tilbud og store vareudbud.De fleste plæneklippere leveres fragtfrit. Læs mere om plæneklippere og hvordan du vælger den rigtige græsslåmaskine efter produktoversigten.

 

.

30 vare(r)

pr. side

30 vare(r)

pr. side

Hvad er en plæneklipper?

En plæneklipper anvendes til at klippe græsset i din græsplæne ned til den ønskede højde. Plæneklipperen kaldes derfor også for en græsslåmaskine.

Plæneklippere kategoriseres oftest efter motortype og slåmetode. Derudover kan man få plænetraktorer og robotplæneklippere.

Hvilke motortyper kan du får til din plæneklipper?

De fleste plæneklippere i dag drives af en motor. Men du kan stadig købe manuelle græsslåmaskiner, hvor du slår græsset ved at skubbe maskinen hen over græsplænen ved håndkraft. Denne type græsslåmaskine kaldes af samme grund også for en håndskubber.

De motoriserede plæneklippere fås med forskellig drivmiddel og i forskellige størrelser. Mest almindelig er stadig plæneklippere med benzinmotor. Mere sjælden er eldrevne plæneklippere med ledning. De er stort set udgået af produktion i dag.

En plæneklippertype der er på vej frem, er den batteridrevne plæneklipper. De oplades med strøm fra elnettet. Moderne batteriteknologi har gjort det muligt at udvikle batteridrevne plæneklippere, der er stort set lige så effektive og kan slå lige så højt græs som de benzindrevne maskiner. Samtidig er batterilevetiden forbedret, så du kan slå selv større plænearealer, uden at du behøver lade græsslåmaskinen op flere gange undervejs.

Hvilke slåmetoder anvender plæneklipperen?

Grundlæggende set anvender plæneklipperen en af to metoder til at slå græsset. De to slåmetoder kaldes anvender helholdsvis en cylinder og en rotor. Alt efter klippemetoden omtales den pågældende plæneklikker derfor som enten en cylinderklipper eller en rotorklipper.

Cylinderklipperen fungerer ved at en åben cylinder med tværgående ribber skubber græsstråene hen over en skarp klinge, der sidder monteret lige bag cylinderen. Cylinderen fungerer samtidig som aksel mellem plæneklipperens to hjul og drives ved håndkraft eller ved hjælp en motor, der sidder oven på maskinen. Motoren drejer cylinder og hjul med et rem eller kædetræk. Ved at ændre afstanden mellem klinge og cylinder, kan du tilpasse højden på græsset.

Rotorklipperen fungerer ved, at en eller to skarpe klinger roteres rundt i den højde, som du ønsker at klippe græsset i. De roterende klinger sidder under et skjold, der beskytter brugeren, når maskinen er i drift. Oven på skjoldet sidder motoren, der driver klingerne rundt og i siderne på skjoldet sidder hjulene. Højden på græsset reguleres ved at ændre højden på skjoldet ved hvert af hjulene.

Plænetraktorer

Har du en meget stor græsplæne eller flere græsarealer, du skal slå – eller er du bare mageligt anlagt – kan det være en god ide at anskaffe en plænetraktor. Her kan du sidde på plæneklipperen mens du klipper græs. Den kaldes også for en havetraktor.

Samtidig er det oftest muligt at få en lille vogn, en græsopsamler eller en rive, der kan sættes bag på plænetraktoren. Derved kan den også bruges til andre opgaver end blot at klippe plæne. De mest avancerede typer er det også muligt at sætte sneskrabere og sneslynger på.

Pt. sælger vi ikke plæne- eller havetraktorer hos husoghaveliv.dk

Robotplæneklipper

Vil du helt undgå at bruge tid på at klippe græs, er det også muligt at anskaffe en robotplæneklipper. Den er batteridrevet, slår græsset med forprogrammerede intervaller og kører selv til opladning, når batterierne er ved at køre tør for strøm.

Robotplæneklipperen navigerer enten rundt via sonar eller holdes inden for græsplænen ved hjælp af et kabel, der er gravet ned langs kanten af plænen.

Pt. sælger vi ikke robotplæneklippere hos husoghaveliv.dk.

Sådan vælger du den rigtige plæneklipper

Når du skal vælge plæneklipper, skal du først og fremmest tage udgangspunkt i din græsplænes størrelse, hvordan plæneterrænet forløber, samt hvorvidt du ønsker at bortskaffe det afklippede græs eller anvende det til gødning af plænen. Du bør også have in mente, hvad græsplænen skal anvendes til. Det har betydning for, hvilken klippetype du skal vælge.

Endvidere kan der være lokale forordninger og regler, der foreskriver, hvilken type græsslåmaskine du må anvende eller som opstiller regler for hvornår du må klippe græs, samt hvor støjende maskinen må være.

Hvor stor en græsplæne skal du have klippet?

Det første du skal overveje er, hvilken drivform der vil være ideel til din plæneklipper. Her er det især størrelsen på den græsplæne, du skal have klippet, som spiller ind.

Har du et lille frimærke af en græsplæne foran din stuelejlighed eller jeres rækkehus og har du fysikken til det, kan du sikkert sagtens nøjes med en gammel håndskubber. De fås fra omkring eller lige under 1000 kroner og op til et par tusinde. 

Håndskubberen fås kun som cylinderklipper. Det giver en væsentlig mere jævn og ensartet klipning af græsplænen. Med tiden vil det få plænen til at fremstå som et jævnt gulvtæppe, hvis jorden er jævn og du ikke får ukrudt i plænen.

Har du en større græsplæne, end du bryder dig om at klippe i hånden, bør du gå efter en motorplæneklipper. De fås som allerede nævnt med forskellige former for motorer.

Hvilken motortype skal du vælge til din græsslåmaskine

Her er benzinplæneklipperen den mest almindelige. Desværre er det også den der, støjer og forurener mest. Især støjen kan være et problem og i mange grundejerforeninger findes der således regler og forordninger, der sikrer, at folk ikke bliver vækket af naboens græsslåmaskine tidligt søndag morgen eller efter almindelig sengetid. Vil du undersøge reglerne for græsklipning i jeres lokalområde, skal du søge efter ”miljøregulering af visse aktiviteter” på kommunens hjemmeside eller spørge grundejerforeningen til råds.

Vil du tage mere hensyn til naboerne og have en mere miljøvenlig græsklipning, bør du vælge en eldrevet plæneklipper. Her er de batteridrevne typer som allerede nævnt stort set enerådende på markedet i dag. De fås med forskellig batterikapacitet og støjer væsentligt mindre end deres benzindrevne kollegaer. Det er kun den roterende kniv, der kan høres – og det opleves på det nærmeste som en sagte hvisken i forhold til den støjende benzinmotor

Ønsker du en batteridrevet plæneklipper, er det vigtigt, at du vælger en maskine med en batterikapacitet, der er lidt større, end du har brug for, for at kunne slå hele dit græsareal. Så undgår du at skulle lade plæneklipperen op undervejs.

Batterikapaciteten angives i Ah (ampere-timer). Jo større græsplæne, jo flere amperetimer skal græsslåmaskinens batteri være på.

Hvad bruger du græsplænen til

Det er de færreste, der bekymrer sig om, hvor jævnt græsplænen bliver klippet. Her vil en rotorplæneklipper kunne levere et passende resultat.

Men spiller I f.eks. tit kroket, øver du dit pottespil i golf eller foretager I jer andre ting, der kræver en jævn græsplæne, bør du vælge en cylinderklipper. Den klipper plænen væsentligt mere ensartet og jævnt. Derfor er cylinderklippere også den foretrukne plæneklippertype på f.eks. golfbaner og fodboldstadions.

Hvad skal der ske med det afklippede græs?

Der er stor forskel på, hvor meget folk går op i, hvad der sker med det græs, der bliver klippet af i forbindelse med græsklipningen. Klipper du græsset tit nok, vil det da heller ikke give nogle problemer. Men når græsset at få en vis højde, før du får det klippet, vil det blive liggende oven på den færdigklippede plæne.

Anvender du en cylinderklipper spredes det afklippede græs jævnt over plænen. Men anvender du en rotorplæneklipper, samles græsset i striber hen over plænen, der hvor det kommer ud af udkastet i plæneklipperskjoldet.

Her vælger nogen at anskaffe en opsamlingsanordning, der automatisk opsamler det afklippede græs. Opsamleren kan så tømmes over i kompostbunken undervejs, så de afklippede græsstrå kan blive til ny muld. Andre vælger at blot at rive det afklippede græs sammen med en rive efter klipning og lægge det på kompostbunken.

Det er også muligt at få rotorplæneklippere med såkaldt bioklip. Her er knivene udformet på en sådan måde, at de klipper græsset i smådele, der nemt kan forsvinde ned i græsplænen og formuldes.

Andre redskaber til pleje af græsplænen

Ud over plæneklipperen har de fleste anskaffet sig yderligere udstyr til at pleje plænen med. F.eks. har de fleste en græstrimmer, der kan tage længere græs og også kan benyttes til at trimme kanten af græsplænen med. De fås enten som græstrimmer med benzin eller el motor.

Har du købt en cylinderklipper, vælger mange at anskaffe sig et par gummistøvler til at klippe græs i. Derved undgår de at få beskidte bukser og sko, når de går bag cylinder-plæneklipperen.

Plæneklipper-tilbud

Vil du gerne gøre et godt plæneklipper-kup, er det en god ide at holde øje med siden her. Vi har jævnligt gode tilbud på plæneklippere. Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev nederst til højre på siden eller følge vores Facebook-side. Så er du sikker på, at du er blandt de første, der bliver informeret om vores plæneklipper-tilbud.

Hos husoghaveliv.dk finder du plæneklippere i flere forskellige prisklasser, med forskellige drivformer, samt forskellige klippemetoder. Tjek det store udvalg øverst på siden og glæd dig over, at de fleste modeller leveres fragtfrit lige til døren i løbet af en til to dage, efter du har bestilt.

Så køb din plæneklipper på husoghaveliv.dk – det bliver ikke nemmere.

Vi bytter julegaverne helt frem til d. 1/2 2017
Rigtig glædelig jul