Du har dine varer i løbet af 1-3 hverdage
Kundeservice: 9391 9151 alle dage kl. 9-22  

Fri fragt ved køb over kr. 999,- ellers kr. 69,-

Rensebånd

Køb RENSEBÅND hos Hus og Haveliv. Vi er en e-mærket webshop, der sætter fokus på høj kvalitet og billige priser. Leder du efter måder at rense dit afløb eller din kloak, så har vi et flot udvalg af forskellige rensebånd. I vores udvalg finder du både de klassiske kloakrensebånd på helt op til 20 meter, men også afløbsrensere på 5 meter, samt søgefjedre. Vores produkter findes i mange forskellige længder og så tilbyder vi dig værktøj af industriel kvalitet. Så tag et kig i vores udvalg, så finder du nok lige, hvad du ledte efter.

1 vare(r)

pr. side

1 vare(r)

pr. side

Rensebånd – det uundværlige hjælpemiddel til afløbet

Et rensebånd er oftest løsningen, hvis først afløbet i håndvasken, køkkenvasken, toilettet eller brusekabinen er stoppet. Rensebåndet kan oftest nå ned og fjerne ophobet snavs, hår og fedtpropper, der har sat sig fast i f.eks. vandlåsen eller andre af afløbets kringelkroge. Derved kan du spare et dyrt besøg af VVS-mand eller slamsuger og kan nemt slippe af med vandet igen.

Der er ikke noget værre end når afløbet stopper og det vand, der egentlig skulle have været sendt ud i kloakken, enten ikke vil forsvinde fra håndvasken eller ender med at løbe ud i underskabet eller på gulvet. Det bliver nemt noget griseri, der kun bliver værre, når først du begynder at afhjælpe problemet. Samtidig går der ikke længe, før det manglende afløb giver lugtgener og andre problemer.

Er det f.eks. toilettet, der er stoppet, kan det hurtigt blive presserende at få skabt gennemløb igen, hvis hele familien er hjemme. Her er det rart, at hjælpen allerede er i huset, så afløbet hurtigt kan renses.

Hvad er et rensebånd

Et rensebånd er et langt, fladt metalbånd på fra et par meter og opefter. Det er beregnet til at blive stukket ned i afløbet på håndvasken, køkkenvasken, toilettet eller et andet sted, hvor afløbet er stoppet. I spidsen af rensebåndet er der som oftest en kugle på en fjeder, der anvendes til at løsne det, der stopper afløbet. Kuglen sikrer også, at rensebåndet ikke sætter sig i klemme og kan komme rundt i afløbets forgreninger.

Rensebåndet leveres oprullet i en praktisk holder, som det opbevares i, når det ikke er i brug. I forbindelse med brugen tages rensebåndet ud af holderen og stikkes ned i afløbet. Når du kan mærke forhindringen i afløbet, kan du begynde at bearbejde denne, ved at dreje rensebåndet rundt eller presse det imod forhindringen. På visse udgaver er rensebåndet også udstyret med en håndsving i den anden ende, du kan dreje rensebåndet rundt med, når det er stukket ned i afløbet.

Sådan bruges rensebåndet

Når du skal anvende rensebåndet, handler det i første omgang om at finde et sted, hvor du kan komme ind i afløbet med det. Oftest er du nødt til at fjerne risten i afløbet for at komme til. Det gælder både i brusekabinen og andre gulvafløb samt i vasken.

Her sidder der som oftest en lille rist i afløbet, der forhindrer større urenheder i at komme ned i afløbet. Problemet med håndvaske er dog oftest, at du samtidig med at du skruer risten løs, også løsner hele afløbet i vasken. Så er vasken allerede fuld af vand, vil det begynde at løbe ud, så snart du skruer risten i afløbet løs.

Det samme er tilfældet, hvis du vælger at gå ind i afløbet via vandlåsen. På en køkkenvask sidder den oftest som en selvstændig del af afløbet, som du kan skrue løs. Her er det derfor en god ide, først at placere en opvaskebalje eller skål under vandlåsen, der er stor nok til, at den kan indeholde alt det vand fra vasken og rørsystemet over vandlåsen, der ikke vil løbe ud.

Når du løsner omløberen ved tilløbet i vandlåsen, er det derfor en god ide, ikke at skrue den helt af. Derved kan du lukke vandet langsomt ud, så du undgår at skål eller vaskebalje løber over. Er der ikke plads nok til vandet af en gang, kan du hurtigt stramme omløberen til igen og tømme skålen ud i et afløb, der ikke er stoppet.

Under arbejdet er det praktisk at anvende arbejdshandsker, ligesom et velassorteret skruetrækkersæt kan være nødvendigt, for at finde en skruetrækker der passer til skruen i risten i håndvasken.

Sådan fjerner du blokeringen med rensebåndet

Når først rensebåndet er nede i afløbet, skyder du det frem i røret, til du kan mærke en forhindring. Undersøg først, om det drejer sig om en drejning på røret, ved at dreje rensebåndet lidt rundt, for at se om du kan skubbe det længere ned i afløbet.

Er det ikke tilfældet, kan du prøve at presse rensebåndet mod forhindringen, for at se om du kan skubbe båndet igennem. Det kan du tit, hvis der f.eks. er tale om en fedtprop.

Er det ikke tilfældet, kan du prøve at dreje rensebåndet rundt, for at se om du kan få fat i forhindringen. Det er nogen gange muligt, hvis der er tale om hår eller andre ting, som fjederen i spidsen af rensebåndet kan få fat i. Træk eventuelt også rensebåndet frem og tilbage, for at se, om det kan løsne forhindringen.

Så snart forhindringen er fjernet, trækkes rensebåndet op af kloakken igen. Her er det smart at have en karklud eller engangsklud, du kan tørre rensebåndet rent med, efterhånden som det kommer op. Så er det tørt, rent og pænt, når du ruller det op i holderen og lægger det væk.

Rensebånd på tilbud

Er du på jagt efter et rensebånd på tilbud, kan du glæde dig over, at vi tit kører med ekstra lave priser på netop denne vare. Tjek de mange muligheder her på siden og find det rensebånd, der passer bedst til dit afløb.

Vi bytter julegaverne helt frem til d. 1/2 2017
Rigtig glædelig jul