Du har dine varer i løbet af 1-3 hverdage
Kundeservice: 9391 9151 alle dage kl. 9-22  

Fri fragt ved køb over kr. 999,- ellers kr. 69,-

Boltsaks

En boltsaks kan bruges af andre end bare cykeltyve. Med en boltsaks kan du nemt og hurtigt klippe igennem hegn, kabler og kæder, der hvor de ikke kan fjernes på anden vis eller der er brug for at afkorte eller tilpasse længden. Derfor er en eller flere boltsakse et must i enhver, velassorteret værktøjskasse. Nedenfor finder du et bredt og praktisk udvalg af boltsakse i alle størrelser.

11 vare(r)

pr. side

11 vare(r)

pr. side

Boltsakse fås i mange forskellige størrelser, lige fra de store og kraftige, der kan klippe igennem selv tykke bolte og jernstænger og ned til små boltsakse, der er konstrueret til helt specielle formål.

Fælles for dem alle sammen er en konstruktion, der sikrer det størst mulige tryk på selve klippestedet. Så er du sikker på, at du altid kan skære igennem let og ubesværet.

Hvad er en boltsaks?

En boltsaks er en – oftest –meget stor tang, der er konstrueret, så den kan klippe igennem selv tykkere metalkonstruktioner som f.eks. jernstænger, kabler, kæder og bolte, der ikke kan skrues løs. Som navnet antyder, var det den sidstnævnte funktion, boltsaksen oprindelig blev konstrueret til. De øvrige anvendelser er kommet til senere.

Selve tangens konstruktion er udviklet, så tangen kan levere et stort tryk på selve skærestedet. Trykket skabes af de lange håndtag, der konverterer det tryk, du leverer med hænderne til et enormt tryk lige på skærestedet. Med velslebne kæber bliver det derved muligt at klippe gennem selv forholdsvis kraftige metalkonstruktioner i forhold til tangens størrelse.

Boltsaksen ses tit brugt i forbindelse med kriminelle aktiviteter som indbrud på lukkede områder på film og i tv. Men i virkelighedens verden bliver boltsaksen mest brugt til det formål, den oprindeligt blev konstrueret til. Nemlig til at fjerne rustne bolte og klippe gennem kabler og metalstænger over.

En særlig kraftig, motoriseret udgave af boltsaksen ses også tit i brug på ulykkessteder, hvor der er brug for at klippe indeklemte passagerer ud af forulykkede biler, busser eller tog. Denne type boltsaks kan klippe gennem virkelig tykke stålkonstruktioner, så redningsfolkene hurtigt kan komme ind til og få frigjort den eller de fastklemte personer.

Sådan vælger du den rigtige boltsaks

Vil du have en god boltsaks til værktøjskassen, findes der desværre ikke en model, der kan bruges som en god all-round model. For boltsaksen skal helst købes i den rigtige dimension til det, den skal bruges til.

Så køber du en model i mellemstørrelse, fordi du regner med, at den kan dække de fleste opgaver, ender du oftest med at have en boltsaks, der er for stor og voldsom til de mindre opgaver og ikke kan levere kraft nok til at klippe de store opgaver over.

Selv om det altid er en god ide at købe din boltsaks, så den er en lille smule kraftigere, end det du skal bruge den til, bør du i praksis gå efter at anskaffe tre forskellige modeller. Du kan også vælge at anskaffe dem en af gangen, i takt med at du få behov for at kunne klippe tykkere eller tyndere emner over.

Skal du have mest muligt ud af den første boltsaks, du køber, skal du derfor gå efter at købe en størrelse, der er en lidt kraftigere end nødvendigt, men ikke så kraftig at boltsaksen bliver for stor til opgaven.

Senere kan du så købe andre størrelser i takt med at behovet opstår. Det giver ganske vist mere værktøj at holde styr på. Men det sikrer, at du kan klare opgaven hver gang eller nemt kan op- eller nedgradere efter behov.

Boltsaks med fjeder

Generelt er boltsakse konstrueret på to måder. En med og en uden fjeder. Fjederens formål er at gøre det nemmere at åbne boltsaksen igen. Den klemmes sammen under brugen af boltsaksen og skubber på, når du forsøger at åbne boltsaksen igen.

Især i blødere metaller eller i konstruktioner, hvor kæberne kommer under pres, når de forsøger at klippe gennem metallet, kan boltsaksen nemlig blive svær at åbne igen. Her er det rart, at saksen selv hjælper til gennem den energi, der er opsparet i fjederen under brugen af boltsaksen.

Hvilket håndtag er det bedste på en boltsaks

Når du arbejder med boltsaksen, kan du derfor nemt komme ud for at få nogle kraftige stød i hænderne, når boltsaksen svipper tilbage efter et klip – især hvis boltsaksen har indbygget fjeder. Dette stød kan nemt forplante sig op gennem armen til albue og skulderled. Det gælder især, når du skal klippe tykkere emner over, hvor du for alvor skal lægge kræfterne i.

Derfor er det vigtigt, at du vælger en boltsaks, der er udstyret med stødabsorberende håndtag i plastik eller gummi. De kan opfange en stor del af den kraft, der udløses, når boltsaksen åbnes igen efter klippet.

Nemt at vælge den rigtige boltsaks hos husoghaveliv.dk

Her på siden har vi samlet et bredt udvalg af boltsakse, der passer til mange forskellige opgaver og forskellige metaltykkelser. Det sikrer, at du kan finde netop den boltsaks, der passer til den opgave, du skal have løst.

Vi bytter julegaverne helt frem til d. 1/2 2017
Rigtig glædelig jul