Du har dine varer i løbet af 1-3 hverdage
Kundeservice: 9391 9151 alle hverdage kl. 11-13  

Fri fragt ved køb over kr. 999,- ellers kr. 69,-

Båndsav

Båndsav - Båndsaven er den uendelige sav. Den er perfekt til såvel præcisionsudskæring, som til gennemsavning af meget tykke stykker træ, f.eks. hele træstammer i længderetningen. Så uanset om du ønsker at skære figursilhuetter ud i træ eller oftest har noget træ, der er tykkere end du kan klare det med rundsaven, så er en båndsav løsningen. Tjek vores udvalg af båndsave her på siden og læs mere om båndsaven efter produktoversigten.

3 vare(r)

pr. side

3 vare(r)

pr. side

Båndsaven blev opfundet i starten af 1800-tallet af englænderen William Newberry til at skære hele træstammer op i planker. Det foregik indtil da manuelt og var et meget slidsomt arbejde, der gav stort spild. Men trukket af en dampmaskine kunne båndsaven nemt skære træstammerne igennem fra ende til anden. Da snitbredden samtidig var meget smal, gik der ikke nær så meget træ til spilde, som når medarbejderne skar stammerne igennem med en almindelig sav med håndtag i begge ender.

 

Hvad er en båndsav

En båndsav består af en lang, tynd savklinge, der er sat sammen i enderne. Savklingen monteres så på to aksler, hvoraf den øverste trækker savklingen rundt. Derved opstår der en uendelig savklinge, som kan skære kontinuerligt i samme retning.

Klingen på båndsaven kan bygges i lige præcis den længde, der er brug for og er derfor velegnet til at gennemsave meget tykke stykker træ. Men da savklingen samtidig er meget tynd, er båndsaven også velegnet til præcisionssavning. Samtidig giver den ens savretning et meget pænere snit i forhold til f.eks. stiksaven, der føres hurtigt frem og tilbage gennem det emne, det skal gennemsave.

 I dag fås båndsaven grundlæggende set i to forskellige versioner. Dels de store båndsave med kraftig motor til brug i træindustrien og dels de mindre båndsave, der primært anvendes til præcisionssavning hos håndværkere og hobbyfolk. Det er sidstnævnte type, vi sælger her på husoghaveliv.dk.

 

Kan bruges til mange formål

Så snart du har fået en båndsav i huset, opdager du hurtigt, hvor uundværlig den er. For pludselig kan du skære træet igennem på den lange led med et helt lige og fint snit. Noget der tit volder store problemer med en rundsav, selv om du anvender en stabil retskinne.

Samtidig er snittet meget finere og mere jævnt, fordi båndsaven kun kører i en retning. Det vil sige, at du kan save smig og lige flader, uden at der opstår ujævnheder eller det bliver nødvendigt at fylde efter med trækit eller silikone. Alt bliver jævn, pænt og helt lige.

Du kan også bruge båndsaven til at skære figurer ud på. Det ses tit brugt af hobbyfolk, der på den måde kan skære flotte figursilhuetter ud af dyr, mennesker og andre ting. Disse kan så males og anvendes til dekorationsformål.

 

Sørg altid for at have en ekstra savklinge hjemme

Selv om båndsaven er meget slidstærk, er savklingen i båndsaven også meget tynd. Derfor kan den let knække. Især hvis du ikke er så rutineret i at bruge en båndsav. Et forkert vrid eller anden bevægelse på tværs af savretningen – så er der stor risiko for at klingen knækker eller beskadiges.

Derfor er det en god ide altid at have en eller to ekstra klinger liggende på lager. De fremstilles på mål til den enkelte båndsav. Så derfor er det vigtigt, at du køber klinger med, der hvor du køber båndsaven.

Klingen monteres ved at fjerne beskyttelsen fra båndsaven og løsne opspændingen, så klingen kan sættes ud over de hjul, den kører rundt på. Når klingen sidder korrekt monteret på hjulene med savtakkerne den rigtige vej, spændes klingen op igen og klingebeskyttelsen påsættes på ny. Det er farligt at køre med båndsaven uden påsat beskyttelse, da klingen nemt kan slynges ud i lokalet, hvis den knækker og beskyttelseskappen ikke er sat på.

Så når du alligevel bestiller din nye båndsav, så husk at købe et par klinger med. Fragten er jo allerede betalt!

Vi bytter julegaverne helt frem til d. 1/2 2018
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få masser af spændende tilbud! Rigtig glædelig jul