Du har dine varer i løbet af 1-3 hverdage
Kundeservice: 9391 9151 alle hverdage kl. 11-13  

Fri fragt ved køb over kr. 999,- ellers kr. 69,-

Husvandværk

4 vare(r)

pr. side

4 vare(r)

pr. side

Hvad må du bruge et husvandværk til?

Der findes mange anvendelser af et husvandværk. Har du f.eks. egen brønd, kan du bruge det til at levere drikkevand fra brønden. Men kun såfremt vandet lever op til de gældende kvalitetskrav for drikkevand. Er vandkvaliteten for ringe til drikkevandsbrug, kan du ikke umiddelbart bruge vand fra brønden til f.eks. havevanding. I stedet kan husvandværket bruges til at fordele opsamlet regnvand til vandingsformål.

Har du egen brøndboring, kan du bruge et husvandværk til at hente vand op fra din brønd. Så skal det gamle vandværk skiftes, kan du med fordel investere i et af de husværkværker, vi sælger her på siden.

Vil du omvendt gerne etablere en ny brøndboring på din grund, for at blive selvforsynende med eget drikkevand, er husvandværket et godt og billigt alternativ til mere avancerede pumpesystemer, som kan spare dig for mange penge ved etableringen af egen brønd. Det kræver dog en tilladelse fra kommunen. Samtidig kræves det oftest, at du lader brønden opføre af en autoriseret brøndborer med A- eller B-bevis.

 

Egen brønd kræver at drikkevandets kvalitet er i orden

Uanset om du allerede har egen brønd eller ønsker at etablere en ny brøndboring, skal vandkvaliteten fra dit drikkevand altid leve op til de krav, som den enkelte kommune stiller til udseende, lugt, bakterieindhold og mængde af nitrat og fosfor i drikkevandet.

Udgiften til undersøgelse af vandkvaliteten skal du selv betale, og i de fleste kommuner skal du levere en ny drikkevandsrapport hvert femte år, for at blive ved med at have tilladelse til at have din egen brønd. Samtidig bliver du pålignet vandafgift for minimum 170 kubikmeter vand om året ved helårsbeboelser og 70 kubikmeter i sommerhuse, hvis du ikke opsætter egen vandmåler på din brøndboring.

 

Må jeg bruge vand fra min nedlagte brønd til at vande have med?

I disse år bliver mange private brøndboringer nedlagt, fordi der er problemer med vandkvaliteten. Selv om du i nogle tilfælde kan opstille et rensningsanlæg, der sikrer, at du fortsat må bruge brønden, vælger mange kommuner at inddrage tilladelsen til at bruge vandet til drikkevand. I stedet bliver du nødt til at tilslutte dig det lokale vandværk.

I sådanne tilfælde ligger det lige for at bruge et husvandværk til fortsat at hente vand op fra den lukkede brønd. Så kan du bruge det til f.eks. havevanding, bilvask og andre formål. Derved kan du spare på vandregningen.

Det er dog meget forskelligt fra kommune til kommune, om de giver tilladelse til, at du fortsat må have egen brønd, hvis den ikke er godkendt til levering af drikkevand. I nogle kommuner gives der altid afslag på den slags ansøgninger, med mindre du har brug for produktionsvand til din virksomhed. Andre kommuner er lidt mere large med at give tilladelse til at bruge vand fra den nedlagte drikkevandsboring til andre formål.

 

Brug husvandværket til fordeling af regnvand

Opsamler du regnvand fra taget i for eksempel en regnvandstønde, kan du også bruge et husvandværk til at fordele regnvandet i haven. Så kan du få tryk på vandet og for eksempel bruge det i et vandingsanlæg eller til at vaske bil eller redskaber med.

 

Det kan spare dig for mange kubikmeter vand på din vandregning. Etableringen af sådan et regnvandsanlæg kræver ikke godkendelse af kommunen. Dog må du naturligvis ikke bruge regnvandsanlægge som drikke- eller brugsvandsforsyning i husholdningen eller til dit dyrehold.

Det eneste der kræves, er, at du renser vandet, inden det kommer ind i husvandværket. Det kan ske med en finmasket sigte, et særligt vandrensefilter eller et sandfang, der kan rense urenheder og plantedele m.v. fra regnvandet, inden det kommer ind i husvandværket. Så undgår du, at pumpen i husvandværket bliver beskadiget af urenhederne eller at de stopper for vandtilførslen.

 

Brug et husvandværk som erstatning for dit gamle vandværk

Som allerede nævnt kan du bruge et husvandværk som erstatning for dit gamle vandværk i brønden, hvis det går i stykker. For hvor det gamle vandværk oftest sidder nede i brønden, kan husvandværket sættes oppe i huset eller øverst i brønden. Så slipper du for at skulle kravle ned i brønden for at reparere vandværket.

Du kan naturligvis også sætte husvandværket ned i brønden på samme sted, som det gamle vandværk sad. Det gør det lettere at slutte husvandværket til den eksisterende brøndboring, men væsentligt mere besværligt at servicere.

 

Et husvandværk kan hjælpe med at få tryk på vandet

Døjer du med at vandtrykket er for lille, f.eks. fordi du bor højt oppe i en gammel etageejendom eller ligger sidst på vandledningen fra vandværket, kan du bruge husvandværket til at få mere tryk på vandforsyningen.

Alt hvad du skal gøre, er at tilslutte husvandværket til din eksisterende vandforsyning og tilslutte resten af din vandinstallation til husvandværket. Så fylder husvandværket den indbyggede tank med vand og kan derefter fordele det med et større tryk, end du ellers havde på vandet, før du indsatte husvandværket på vandstrengen.

Med mindre du bruger rigtig meget vand, vil du ikke opleve trykfald med husvandværket som ”hjælpemotor” på vandforsyningen. For husvandværket starter på at hente vand ind fra din eksisterende vandforsyning, i god tid inden tanken løber tør for vand. Derfor vil vandtrykket vedblive med at være højt, selv om du bruger mere vand, end er er i tanken på husvandværket.

 

Brug et husvandværk i sommerhuset

Har du egen brønd i sommerhuset, vil du oftest også kunne erstatte det gamle vandværk med et husvandværk, hvis det går i stykker. Som allerede nævnt, gør det det væsentligt nemmere at komme til vandværket, end hvis det sad nede brønden.

Samtidig kan du også nemmere komme til at slukke for vandværket, når du ikke er i sommerhuset. Tømmer du samtidig vandværket for vand, inden du forlader sommerhuset, mindsker det derved risikoen for vandskader, hvis der skulle gå hul på et vandrør eller ske frostsprængninger, mens du ikke er i sommerhuset.

 

Har du brug for et husvandværk, finder du det her

Som du kan se, er der en lang række steder, hvor du med fordel kan bruge et husvandværk – også selv om du få vand fra den kommunale eller anden lokal vandforsyning.

Synes du også, det kunne være smart med et husvandværk, kan du rulle op i toppe af siden og se på de modeller, som vi har her på husoghaveliv.dk. Vi har modeller i flere prisklasser, med forskellig tank- og pumpekapacitet. Så der er helt sikkert også et husvandværk, der passer til dit behov.

Vi bytter julegaverne helt frem til d. 1/2 2017
Rigtig glædelig jul