Harald Nyborg – værd at vide om den kendte kæde

0
79

De fleste danskere kan godt lide at tage god hånd om deres hjem og eventuelle have. Og måske har du selv oplevet at blive grebet af en idé om renovering, forbedring eller udsmykning omkring hjemmet, som du har haft lyst til at føre ud i livet. I disse tilfælde kan det være virkelig gavnligt at vide, hvor du kan få fat i de rette materialer – både byggeelementer, men også værktøj og redskaber – til netop sådan et projekt. Et godt bud på et sådant sted er den kendte danske butikskæde Harald Nyborg.

I denne artikel kan du finde masser af information om Harald Nyborg og finde ud af, hvornår netop denne butikskæde er den rette til dit projekt i huset eller haven.

Derfor er Harald Nyborg så populær blandt danskerne

De fleste butikker har en helt særlig identitet, som gør, at de adskiller sig fra konkurrenterne. Hos Harald Nyborg er det særligt de lave priser, som siden butikskædens spæde begyndelse har tiltrukket danskerne. Faktisk har de en gennemgående prisgaranti som et af deres vigtigste kerneområder. Prisgarantien hos Harald Nyborg går kort sagt ud på, at hvis du (mod forventning) skulle finde en identisk vare hos en national konkurrent til en lavere pris, end den er markedsført hos Harald Nyborg i indeværende uge, så refunderer de forskellen. Det betyder med andre ord, at du altid kan være sikker på at få en vare til markedets skarpeste pris hos Harald Nyborg.

Udover den smarte og brugervenlige prisgaranti er Harald Nyborg også særligt vellidt på grund af:

  • Deres store udvalg.

Harald Nyborg sælger masser af udstyr, værktøj og redskaber til både boligen og haven. Udover dette kan du også finde mange varer inden for blandt andet el og belysning, byg og maling, sport og fritid samt elektronik og også autotilbehør til bilen.

  • Deres tryghedsgaranti.

Hos denne kæde får du god tid til at overveje dit køb i ro og mag. Du har nemlig altid 30 dages fortrydelsesret, hvor du har mulighed for at sende varen retur. Dog skal du selv betale porto, medmindre du selvfølgelig vælger at returnere varen i en fysisk butik.

  • Deres mange butikker.

Faktisk har de 35 butikker fordelt på tværs af det meste af Danmark, så du sandsynligvis aldrig behøver at køre særligt langt efter en butik.

  • Deres nemme og bekvemme onlinebutik.

Skulle det dog ske, at en butik ligger langt fra din bopæl, så tilbyder Harald Nyborg også nem online handel via deres hjemmeside. Her får du et stort og nemt overblik over deres katalog med de mange fristende varer. Det er nemt og bekvemt at lægge ting i kurven, du slipper for at stå i kø, og du kan nemt foretage dine køb fra komforten af dit eget hjem.

  • Deres billige fragt.

Vælger du online handel, kan du drage fordel af den ganske billige fragt, som starter på blot 25 kr. for bestillinger under 20 kg. Bestiller du for mere end 20 kg, så bliver fragten dyrere, men til gengæld slipper du for selv at kæmpe med at få det til at passe ind i bilen eller måske endda leje en bil eller trailer for at få fragtet det hjem. Det kan være en stor fordel for mange danskere, som i dag har valgt en lille og miljøvenlig bil at køre i.

  • Deres hurtige ekspedition.

Leveringstiden er kort (1-3 hverdage), så du hurtigt kan komme videre med din projekter derhjemme.

  • Din mulighed for at annullere og fortryde køb.

Inden din varer sendes afsted har du altid mulighed for at annullere ordren, hvis du skulle fortryde. Er varen afsendt, kan du stadig nå at fortryde din ordre. I disse tilfælde skal du blot kontakte deres kundeservice. Find mere information om denne procedure direkte på deres hjemmeside.

  • Deres høje karakter på trustpilot vidner om andre kunders tilfredshed.

Særligt lægges der vægt på, at leveringen er hurtigt, servicen altid er god og priserne lave. Det er altid rart at købe sin ting hos en forhandler, som gennem mange år er blevet målt og vejet af et stort antal forbrugere. Det er på mange måder din tryghed for, at du med stor sandsynlighed får en god oplevelse.

Fakta og historien bag Harald Nyborg

De fleste danskere kender til Harald Nyborg, men det er formentlig de færreste, som kender historien bag. Harald Nyborg blev stiftet allerede tilbage i begyndelsen af det 20. århundrede og har på den måde for længst kunne fejre 100-års jubilæum på det danske marked.

Harald Nyborg er særligt kendt for deres katalogmarked, hvor den enkelte fysiske butik har varer til udstilling. Her skal kunderne udfylde en ordreseddel med de varer, som ønskes. Ordresedlen leveres til en ekspedient, som får varerne hentet på det tilstødende lager. Dette system er stadig unikt inden for dansk detailhandel. Butikken har et stort varesortiment på omkring 12.000-15.000 varenumre, som alle kan findes Varehåndbogen, der udkommer årligt.

I dag har flere af de fysiske butikker dog også indført det mere almindelige tag-selv-koncept, hvor kunderne selv går rundt og finder varerne og tager dem med op til kassen.

Her er 10 hurtige fakta om Harald Nyborg:

  1. Selskabet blev grundlagt i 1904.
  2. De har hovedsæde og centrallager i Højme på Fyn.
  3. Deres såkaldte katalogmarked er ganske unikt i dansk detailhandel.
  4. De åbnede for internethandel i 1997.
  5. Harald Nyborg-koncernen består i dag også af datterselskabet Jem & Fix samt Daells Bolighus.
  6. Harald Nyborg-koncernen har omkring 2000 medarbejdere.
  7. De omsætter for ca. 5 milliarder kroner om året.
  8. De har haft hele 13 butikker i Sverige, men har i dag kun én.
  9. Den eneste butik i Sverige ligger i Löddeköpnge i Skåne.
  10. Beslutningen om at lukke de resterende skyldtes et øget fokus på e-handel.

Det kan du finde i Harald Nyborg til huset

Hos Harald Nyborg har de som sagt et ganske imponerende varesortiment. Det betyder, at du som kunde har god sandsynlighed for at finde alle de varer, som du har brug for, på én gang. Det sparer dig typisk for at købe varer i flere forskellige butikker til samme projekt, hvilket kan være enormt tidsbesparende.

Nedenfor finder du et par udvalgte kategorier fra deres varesortiment, som du kan have glæde af, hvis du skal renovere eller lave forbedringer i hjemmet.

Byg og maling

Harald Nyborg har masser af udstyr klar, hvis du står over for en større eller mindre renovation af hjemmet. Du kan for eksempel finde et glimrende udvalg af maling og udstyr til maleprojekter. Udover selve malingen har de nemlig en hel masse smarte og praktiske ting såsom glasvæv, afdækningspap, malertape, malerdragter og støvdøre, så du bedst muligt kan komme i mål med dit projekt med succes.

Du kan også finde et stort udvalg af fugematerialer, spartel, lim og andet tætningsmiddel. Står du foran en VVS-opgave, kan du også regne med Harald Nyborg. De sælger nemlig et stort udvalg af nogle af de mest almindelige redskaber til at ordne VVS-relaterede opgaver. For eksempel kan du finde PP bøjninger, muffer, stophaner, vandlåse, cirkulationspumper og meget andet i denne kategori.

El og belysning

Skal du foretage nye elinstallationer i hjemmet, så kan du finde et stort udvalg af afbrydere, stikkontakter, forfradåser, lampeudtag, afstandsringe og meget andet. Det gør projektet med at installere nye lamper meget nemmere. Lamperne findes i en kategori for sig, og det samme gælder lyskilderne, som findes i et stort udvalg, så du kan udvælge netop det antal watt og lumen, der passer til dine behov.

Hårde hvidevarer

I forbindelse med en renovering eller gentænkning af boligen, så ønsker mange danskere nye hårde hvidevarer. Disse kan du finde til altid stærke priser i Harald Nyborg. Her er et fint udvalg af både kogeplader, induktion, kummefrysere, køleskab, indbygningsovne og vaske-tørretumblere. Hårde hvidevarer kan nemt pifte en bolig op, og hos Harald Nyborg koster de ikke en formue.

Det kan du finde i Harald Nyborg til haven

Er du en af de heldige danskere, som ejer en have eller et mindre udendørsareal, så har Harald Nyborg et imponerende udvalg af varer, som du med fordel kan gå på opdagelse i. Hvad end du har en stor eller en lille have, så kan du nemlig typisk finde dét, du mangler i denne butikskædes store varesortiment. Nedenfor har vi igen taget et kig på nogle af de mest populære kategorier, som med garanti kan hjælpe dig på vej til at få endnu grønnere fingre.

Havemøbler og grill

Uanset om din have er stor, lille eller om du blot har en terrasse eller altan, så kan du have stor glæde af både en grill og havemøbler i hele sommerhalvåret. En grill er en fantastisk måde at gøre madlavningen sjovere og mere spændende på. Hos Harald Nyborg kan du købe et bredt udvalg af forskelligt udstyr til grillen – for eksempel aluminiumsbakker, bagesten til pizza, stegetermometer og grillhandsker, som gør tilberedning af mad på grillen nemmere og mere kreativ.

Sommerhalvåret nydes nu engang bedst fra behagelige havemøbler. Hos Harald Nyborg kan du nemt finde hynder, møbelovertræk, fødder til parasoller og meget andet, som kan øge glæden ved det udendørs liv, når Danmark er dejligst.

Haveredskaber

En have skal holdes ved lige for ikke at gro til, og det kan være en fantastisk hobby at plante nyt og lave spændende projekter i haven. Til dette formål skal du selvfølgelig have noget godt udstyr, som gør arbejdet lettere og mere overkommeligt. For eksempel kan du hos Harald Nyborg finde et glimrende udvalg af både løvriver, skovle, flisekoste, grensakse og beskæresakse, så du nemt kan komme i gang med at ordne både større og mindre kreative projekter i haven.

Havemaskiner

Er du så heldig at have en stor have, så ved du nok også, at der følger et tilsvarende stort ansvar og arbejde med sådan en have. Derfor kan det være en stor hjælp med havemaskiner, så en del af det hårde arbejde bliver klaret hurtigt og effektivt. For eksempel kan en kædesav eller havefræser gøre store underværker, hvis du skal have trimmet hække og buskadser eller have pløjet en del af haven op. Ligeledes kan en robotplæneklipper spare dig for mange timers frustrationer med at holde græsset under kontrol i løbet af sommerhalvåret. Havemaskiner som disse samt andre praktiske apparater til haven kan alle købes hos Harald Nyborg og altid til stærke priser.

Drivhuse

Mange danskere når til et punkt i deres liv, hvor tanken om et drivhus har strejfet dem mindst en gang. Og har du pladsen og tiden til det, så kan et drivhus være en helt fantastisk måde at få meget ud af dit udendørsareal. Her kan du nemlig gro både eksotiske blomster og planter, men også bare lækre grøntsager og frugter, som kan inddrages i husholdningens madlavning og daglige kost. Mange finder en særlig glæde og stolthed i at dyrke ting selv, og at dyrke helt lokalt kan være både sundt for dig og rigtigt godt for miljøet.

Et drivhus behøver ikke at være enormt stort, og hos Harald Nyborg kan du nemt finde små modeller, som er for eksempel omkring 1 kvm. eller 2 kvm i deres aftryk. Det betyder, at du faktisk kan have et lille drivhus stående på terrassen, og derfor stadig kan udleve drømmen om at gro spændende afgrøder, selvom du ikke har en parklignende have.

Uanset hvor stor din have (og din drivhusdrøm er), så kan du helt sikkert finde en god løsning hos Harald Nyborg, som for det meste har lidt af hvert i forskellige størrelser til altid fordelagtige priser.

Skure og redskabsrum

Hvis du er glad for at gå i haven, så går der formentlig heller ikke ret lang tid, før du har fået samlet dig en række forskellige haveredskaber, som gerne skal kunne opbevares et praktisk sted. Mange anvender deres bryggers i huset til opbevaring af enkelte redskaber, men så snart du har en vis mængde, kan det være en stor befrielse at investere i et skur eller redskabsrum.

Hos Harald Nyborg kan du finde mange forskellige bud på et redskabsrum eller skur, og du vil næsten med garanti kunne finde noget, som passer ind i lige netop din have og dine forestillinger om, hvordan sådan et sted skal være. For eksempel kan du købe fritstående skure, som nemt kan placeres lige netop, hvor du har lyst til i din egen have. Du kan også finde redskabsrum, som kan stilles op ad dit hus – for eksempel tæt på indkørslen, så du har et praktisk opbevaringssted til både havemaskiner og cykler.

Du kan også finde praktiske opbevaringstelte, hvis du for eksempel har en større havemaskine (en havetraktor, en frontklipper, eller en robotplæneklipper), som du gerne vil passe ekstra godt på. Uanset dit behov eller hvor stort et skur, redskabsrum eller opbevaringstelt, du ønsker, så kan du finde en god løsning hos Harald Nyborg. Find en færdig løsning med et samlet skur eller find materialerne, så du kan bygge dit eget. Kun fantasien og dine egne gør-det-selv evner sætter grænserne her.

Derfor er Harald Nyborg et godt sted til dig, som kan lide gør-det-selv

Netop denne butikskæde er næsten en gave til dig, som har hænderne skruet rigtigt på. Det skyldes særligt, at de sælger et enormt stort udvalg af både materialer, redskaber og små delkomponenter, således at du altid kan finde det, du mangler, uanset hvor erfaren en gør-det-selv person, du er.

Det er sjovt at gå på opdagelse i Harald Nyborgs varekatalog – både det fysiske og på deres hjemmeside – og det er nemt at blive inspireret til at finde på nye og sjove projekter til huset eller haven. Og det bedste er, at det ikke koster en formue. Modsat mange andre byggemarkeder, så formår Harald Nyborg nemlig at holde priserne i bund, hvilket gør det nemt for alle at være med. Det betyder, at du ikke behøver at udskyde drømmen om småprojekter og fornyelser i hus eller have, indtil du har sparet op. De fleste kan nemlig nemt finde råd til at købe lidt ad gangen hos Harald Nyborg.

Arbejder du på et projekt i weekenderne, og har du ikke rigtig tid til at køre afsted mod en butik, hver gang du mangler noget, så kan du med fordel drage nytte af deres nemme og hurtige onlinebutik. Find let det du mangler i hjemmesidens store udvalg, og bestil det med et par enkelte klik. Så har du det allerede til den næste weekend, så du ikke oplever forsinkelser i dit projekt.

Har du nogen spørgsmål, kan du altid kontakte dem via deres kundeservice, hvor du kan få svar på spørgsmål om både onlinehandel og reklamation. Derudover kan du også foretage produktforespørgsler, hvis du for eksempel ønsker at kende lagerstatus på en særlig vare i din nærmeste butik, inden du potentielt køre forgæves. Det er en stor fordel for alle, som har vigtigere ting at tage sig til end at spilde tiden. Harald Nyborg gør det både nemt, bekvemt, overskueligt og billigt at udleve dine gør-det-selv drømme.

Kan du ikke finde det, du søger? Overvej Jem og Fix

Som nævnt tidligere i denne artikel, så er Jem og Fix faktisk et datterselskab af Harald Nyborg og er den dag i dag en velintegreret del af Harald Nyborg-koncernen.

De har et stort udvalg af alt det, du vil kunne forvente at finde i et velassorteret byggemarked. Og så er det selvfølgelig altid til de samme lave priser, som hele Harald Nyborg-koncernen er kendt for!

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her